Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Store Vandkraftsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UJÆVN VANDFØRING
225
Forskel paa Flodernes Vandføring paa forskellige Tider af Aaret, og i
Egne, hvor Nedbøren Vinteren igennem bliver liggende som Sne og Is
for saa i Vaaren at smelte og vælde gennem Floderne til Havet, kan
Forskellen blive saa stor, at det Vandløb, der ved mindste Vandføring
er en ubetydelig Bæk under Vaarflommen svulmer op til en rivende
Flod med den lOOdobbelte Vandføring eller endnu langt mere. I Norge
mildnes Forskellen mange Steder af Søer, der tjener som naturlige Op-
Fig. 164. Spærredæmningen for Enden af Møsvand.
samlings- og Reguleringsbassiner, men selv ved en Elv som Giommen,
der har store Søer paa sin Vej, var Forholdet mellem største og mindste
Vandføring, inden kunstig Regulering udførtes, noget som 30 til 1, nemlig
ca. 3000 kubm pr. Sekund i Vaarflommen, 100 kubm i den vandfattigste
Tid. Ved Beregninger over et Vandkrafts værks Størrelse er det nu i
i Reglen den mindste Vandføring, man maa regne med. At udbygge
Værket for et langt større Antal Hestekræfter end det, man kan
gaa ud fra stadig at have til Raadighed, vil sjældent kunne betale sig,
da saa ikke blot en Del af Værkets Maskiner, men ogsaa en Del af de
Virksomheder, der bruger Kraften, maa ligge stille i den vandfattige
Tid, hvad der medfører Rentetab og mange andre Ulemper. Skal en be-
Opflndelsernes Bog. II. 1. • 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
