Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solstraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLKRAFTSANLÆG
249
ved Prøverne dér ødelagdes Zinkkarrene i Solkasserne af den stærke
Sol; nye Staalkar er bestilt.
Det kan altsaa endnu ikke siges, om Shumans Forventninger vil
gaa i Opfyldelse. Alen selv om det skulde vise sig, at han havde set for
lyst paa Sagen, og at Anskaffelses- og Vedligeholdelsesudgifter i Praksis
bliver for store til, at Driften kan svare Regning, maa det dog siges,
at han har gjort et betydeligt Skridt fremad mod et stort Maal.
Dersom vi blot kunde opnaa fra 1000 Kvadratmeter bestraalet
Areal at erhverve saa meget som 5 Hestekræfter til Stadighed, saa vil
der fra en Kvadratkilometer kunne hentes 5000 Hestekræfter, og
Land-strækninger dobbelt saa store som Tyskland kunde give 500 Miil. H.K.,
d. v. s. det samme Tal som S. 236 blev antaget at repræsentere hele
Jordens Vandkraft. Det vil sige, at ved at udlægge en lille Del af
Sa-haras Ørken til Solkraftsland (med fornøden Vandtilførsel) kunde man
aabne Kraftkilder, der kunde maale sig med alle vor Klodes Vandløb.
De her antagne Resultater er dog ikke saa overvældende meget
bedre end dem, vi kunde opnaa ved at udnytte Planternes
Energiop-samling, i alt Fald naar vi tænker paa Energiens Anvendelse ikke
blot til Drivkraft, men ogsaa til Opvarmning o. a. I Virkeligheden
vilde det ikke være umuligt ved en rationelt ledet Skovhugst og
Nyplantning over store Dele af Tropelandene at skabe Erstatning for de
1200 Millioner Tons Stenkul, der nu produceres, og meget mere til.
Vi vender saaledes efter at have betragtet mange fjærne
Fremtidsmuligheder tilbage til den ganske simple og naturlige Udvej at »forny
Kullene« ved Skovbrug.
Det er imidlertid tænkeligt, at vi kunde opnaa at udnytte
Solenergien paa en fuldkomnere Maade, idet vi som Forbillede tog den Metode,
Naturen anvender i Planterne, hvor Solenergien spalter Luftens Kulsyre
i Ilt og Kulstof og derved selv opspares som kemisk Energi i Planten.
Ogsaa i den uorganiske Verden kender vi flere kemiske Virkninger af
Sollyset, hvorved en Del af dets Energi opsamles i kemisk Form, og
man kunde haabe paa at udnytte en saadan Virkning. Bekvemmest
vilde det være, om Solenergien opsamledes paa en saadan Maade, at
den let kunde omsættes i elektrisk Energi.
Der er nu virkelig opfundet flere forskellige »Lyselementer« eller
»Fotoelementer«, hvor noget saadant finder Sted. Alan faar f. Eks. et
saadant Element ved at sætte to med Klorsølv belagte Platinplader
ned i en Opløsning af almindeligt Kogsalt og belyse den ene af dem.
Forbindes Pladerne med en Ledningstraad, vil der da opstaa en svag
elektrisk Strøm, men det er saa vel her som ved andre Fotoelementer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
