Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Radium og den indre Atomenergi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RADIUM OG ATOMENERGIEN
251
en utrolig Hastighed. Hvad der her skete, stod paa flere forskellige
Maader i Strid med tilvante Betragtningsmaader, og blandt andet
syntes det ganske urimeligt, at der i saa ringe Stofmængder, som man
her havde at gøre med, kunde indeholdes betydelige Energimængder.
Dersom Energien i en Ton Radium kunde udnyttes i Løbet af
30 Aar, vilde den være tilstrækkelig til at drive et Skib paa 15 000
Tons med Maskiner paa 15 000 Hestekræfter med en Fart af 15 Knob
i Timen i de 30 Aar. Til dette samme Arbejde vilde der udkræves
halvanden Million Tons Kul. Gav man et saadant Skib en Ton Radium i
Vuggegave skulde det med andre Ord have nok til Drivkraft for hele
sin Livstid. Men for det første kender vi intet Middel, der kan faa
Radium til at afvige det mindste fra den Regel, at det er 1760 Aar om at
afgive Halvdelen af den Energi, det indeholder, samtidig med at den
halve Mængde af det opløses og omdannes til andre Stoffer. Og for det
andet er det ganske umuligt at skaffe en Ton Radium.
Den Tanke, at man skulde anvende Radiumenergien som
Drivkraft maa altsaa straks afvises. Men dels Radiumforskningen, dels
Undersøgelser af anden Art har gjort det i høj Grad sandsynligt, at
ikke blot Radiumatomerne, men ogsaa andre Grundstoffers Atomer
indeholder Energi og selv om denne indre Atomenergi
rimeligvis er langt mindre hos andre Stoffer, er der dog Grund til at
tro, at det herved drejer sig om meget store Energimængder, at med
andre Ord et Gram Jord, Sten, Jærn, Guld o. s. v. gemt i Stoffets
Atomer rummer en Energi mange Gange større end den kemiske Energi,
der frigøres, naar et Gram Kul brændes.
Men er det Tilfældet, da ligger Energien i bogstavelig Forstand
for vor Fod i uudtømmelige Mængder. Hver Spadefuld Jord vi graver
op af vor Have, kunde give mere Varme til vort Hus end mange
Skovlfulde Kul i Kakkelovnen. En Dags Køkkenaffald kunde nære et stort
Maskinanlæg Døgnet igennem o. s. fr. —- vel at mærke under den
Forudsætning, at vi kan tvinge Stoffet til at afgive den indre Atomenergi.
Foreløbig kender vi intet Middel hertil. Naturen synes at have
beskyttet Atomenergien mod alle Efterstræbelser med en forsvarlig
Laas. Men hvem tør sikkert sige, at det aldrig vil lykkes os at bryde
Laasen?
Og hvis det lykkes, hvis vi finder simple Midler til at udnytte den
indre Atomenergi efter vor Vilje, da vil ikke blot al Frygt for
Energihunger være fjærnet; men vort Herredømme over Naturkræfterne vilde
derved faa en Forøgelse af uberegnelig Betydning. Varme, Lys,
Drivkraft, Energi til kemisk Virksomhed vilde staa til vor Raadighed i
ubegrænset Mængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
