Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Perpetuum mobile - Forskellige Perpetuum mobile-Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
PERPETUUM MOBILE
af Vandet, og der er Ligevægt, naar Vandet staar lige højt i Skaalen
og i Røret.
Mindre iøjnefaldende er Fejlen i visse Forslag, hvor »Opdriften« i
Væsker søges udnyttet.
I Fig. 183 forestiller A en Genstand (f. Eks. en
Kugle), der holdes nedsænket i Vand; da dette paa
Grund af sin egen Vægt er i en mere sammentrykt
Tilstand nær Bunden end nær Overfladen, vil
Vandets Tryk mod Kuglen være stærkere forneden end
foroven (som antydet ved de smaa Pile) og
Vandtrykkene paa alle Dele af Kuglens Overflade vil
derfor tilsammen virke som en opadrettet Kraft a,
Opdriften B skal forestille en drejelig Skive, hvoraf
en Del gaar ind i Vandkarret gennem en Aabning, der slutter saa
tæt om Skiven, at denne kan glide vandtæt deri under sin
Omdrejning. Naar det nu paastaas, at denne Skive uafladelig
vil dreje sig rundt i den ved den krumme Pil viste Omløbsretning,
fordi Opdriften b stadig søger at drive den venstre Del af Skiven
til Vejrs, saa er der rimeligvis en og anden, som ikke straks kan
se det svage Punkt i denne Slutning. Sagen er imidlertid den, at
man i Tegning og Ord er gaaet ud fra, at den samlede Virkning af
Væsketrykkene — deres »Resultant«, som man kalder det — er rettet lige
til Vejrs ligesom Opdriften paa A. Dette er i Virkeligheden ikke Tilfældet:
thi medens A faar Væsketryk fra
alle Sider, faar B ensidigt
Væsketryk; den Del af Skiven, som
er inde i Væsken vil ikke blot
blive trykket opad som antydet
ved Pilen b, men ogsaa faa Tryk
til højre, og da Trykkene er
stærkest forneden, kan man
forstaa, at Sidetrykket vil søge
at dreje Skiven modsat den
krumme Pil. Man kunde ogsaa
sige som saa, at Væsketrykket
paa enhver lille Del af Skivens
Rand er rettet lige ind mod Aksen og derfor ikke kan fremkalde
nogen Drejning.
Ogsaa paa anden Maade har man villet benytte Opdriften til
Forsøg paa at omgaa Naturlovene. I Fig. 184 er saaledes en af hule, lukkede
Metalcylindre sammensat Kæde ført rundt om to Valser r\ og r3 samt
Fig. 183. Hvorfor drives Skiven B ikke bestandig
rundt af Opdriften b?
Fig. 182.
Zoncas Princip i
anden Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>