Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Perpetuum mobile - Forskellige Perpetuum mobile-Forslag - Et Par Problemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RADIUMURET
269
med en Metalbeklædning, hvorfra to tynde Aluminiumsblade hænger
ned, ophængt ved en fin Kvartstraad inde i en lufttom Glasbeholder.
De to Aluminiumsblade vil langsomt vige ud fra hinanden, indtil de
berører en paa Glasbeholderens Væg anbragt Metalbelægning, der
staar i elektricitetsledende Forbindelse med Jorden; derefter falder
de sammen, men begynder straks at vige ud paany, og saa
ledes skifter de stadig mellem Spredning og
Sammenfald, som Tegn paa, at de skiftevis lades med
Elektricitet og udlades. Hverken Kulde eller Varme,
Lys eller Mørke har nogen Indflydelse paa denne
Bevægelse, og det vilde endnu for en Snes Aar siden
have været ganske ufatteligt for alle Verdens lærdeste
Fysikere, hvorledes den ubetydelige Smule Pulver,
der findes i den lille fra Yderverdenen fuldstændig
isolerede Kapsel, kunde blive ved at elektrisere
Bladene Dag ud og Dag ind, Aar efter Aar. Nu ved vi
jo imidlertid baade, hvorfra Energien kommer, og
at den ikke er uudtømmelig (S. 250).
Et Par Problemer.
Vi har i det foregaaende stadig kun peget paa den ene Side af den
Tavle, hvori Energiens Grundlov er indridset, nemlig den Side,
hvor-paa der staar skrevet: »Ingensinde skabes Arbejdskraft af intet.« Men
paa den anden Side staar der: »Ingensinde bliver Arbejdskraft til intet.«
Denne Sætning kunde vække Haab om, at vi dog havde en Mulighed
for at løse Perpetuum mobile Problemet eller i alt Fald for i visse
Tilfælde at nærme os til en Løsning, naar vi opgav de frugtesløse Forsøg
paa at narre eller omgaa Naturlovene og i Stedet benyttede vort
Kendskab til dem paa rette Maade.
Naar Arbejdskraft aldrig bliver til intet, synes det ikke udelukket,
at man kunde bruge samme Arbejdskraft Gang efter Gang og saaledes
efterhaanden faa en begrænset Mængde Arbejdskraft til at udføre
ubegrænsede Mængder af mekanisk Arbejde. Ved visse Arbejder kan en
saadan Mulighed paa Forhaand afvises, fordi man lægger varigt Beslag
paa en Del af den anvendte Arbejdskraft. En Del af den Arbejdskraft,
som ved en Bygnings Opførelse anvendes til Ophejsning af Sten, bliver
saaledes opsparet i de løftede Sten og kunde i alt Fald ikke anvendes
igen, uden at man lod Stenene synke og herunder drive et Maskineri;
men dette vilde jo medføre Bygningsværkets Ødelæggelse. Ved de
allerfleste Arbejder, som Kornmaling, Drejning, Savning o. s. v. bliver
imid
Fig. 193.
Et »Radiumur«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
