Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bjærgværksdrift - Brydning og Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
BJÆRG VÆRKSDRIFT
Fig. 9. Bjærgværksredskaber.
Fra meget gammel Tid og op til vore Dage har man endvidere
benyttet den saakaldte Fyrsætning til Skørnen af haarde
Fjæld-masser saa vel ved Dagdrift som nede i Gruberne. Den bestaar deri,
at en større Klippemasse ophedes
ved et Baal; herved kan hele
store Stykker løsne sig eller
skørnes, dels fordi forskellige Dele
udvides ulige meget, dels fordi
Fugtighed i Revner og Sprækker
omdannes til Damp, der kræver Plads;
man kan ogsaa fremme
Skørnin-gen ved at sprøjte Vand paa de
endnu varme Stenmasser.
Nogle Steder tændes Baalet
Lørdag Middag, for at Baalet
kan naa at brænde ud i Løbet
af Søndagen, og Røgen kan være
trukket bort, saa at man kan
tage fat paa Arbejdet Mandag
Morgen; i Ugens Løb løsbryder
man saa det gennembrændte
Bjærg. Andre Steder tændes
Baalene én til to Gange i
Døgnet hele Aaret rundt og
indrettes til at brænde ned i et Par
Timer, hvorpaa Arbejderne
kommer for at bryde ned, hvad der
ikke er faldet af sig selv, for at
bortskaffe det løsnede samt for
at tænde nyt Baal.
Metoden benyttes endnu i
Egne med megen Skov; men
de allerfleste Steder har den
maattet vige for
»Skydningen«, d. v. s.
Spræng
ning med Krudt og andre Sprængstoffer.
Krudtet havde været benyttet i Krigens Tjeneste Aarhundreder,
inden det fandt Anvendelse i Bjærg værksdriftten. Dette skete i
Begyndelsen af det 17. Aarh.; men det synes, som om man først blot har
brugt det til hurtig Uddrivning af Røgen efter Fyrsætning. I en Bjærg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
