.36 BJÆRGVÆRKSDRIFT for senere udstyret den med Glascylinder i Stedet for Traadnet forneden om Flammen, samt med dobbelt Traadnet og Vindskærme. Endvidere har man ofte aflaaset Lampen saaledes, at Arbejderne ikke — som det ofte skete — uforsigtigt kunde aabne Lampen nede i Gruben. I den nyeste Tid har man inden i saaledes aflaasede Lamper anbragt et lille pyrofort Fyrtøj (se første Del af dette Bd. S. 68), som kan sættes i Virksomhed udefra, hvis Lampen slukkes. 1 de senere Aar har man ogsaa begyndt at anvende elektriske Lamper baade til Belysning af større Rum i Gruberne og som Grubelamper for de enkelte Arbejdere, der da ogsaa maa medføre en elektrisk Akkumulator. For Kulgrubernes Vedkommende har man dog næret nogen Frygt for elektriske Indretninger paa Grund af de Gnister, der kan dannes ved Strømafbrydninger, bl. a. ved Brud paa Ledninger o. desl., og man har nødig villet anvende den elektriske Strøm til andet end faste velbeskyttede Installationer, f. Eks. Pumpeværker i Gruberne. Desuden har den elektriske Grubelampe den Mangel, at den ikke fortæller Bjærgmanden noget om Luftens Tilstand. Dette kan en almindelig Sikkerhedslampe gøre, idet Flammen formindskes, naar Luften ved Kulsyre el. desl. er uskikket for Aandedrættet, og der uden om den egentlige lysende Flamme dannes en større eller mindre, svagt lysende Kappe, naar Luften indeholder Grubegas. Ved at benytte dette Forhold kan Bjærgmanden med sin Lampe undersøge Luften i Loftshuler og andre Steder, hvor den lette Grubegas kan antages at have samlet sig. Ogsaa Kidstøvet rummer Farer. Kulstøvbunker kan undertiden tændes af sig selv, fordi der paa den store Overflade, de mange Kulkorn frembyder, fortættes Luft under Varmeudvikling. Desuden kan Eksplosioner, der skyldes Grubegas paa et enkelt Sted brede sig gennem Grubegange med støvfyldt Luft. Man søger at sikre sig mod denne Fare ved Befugtning. I store Kulgruber findes der ofte i dette Øjemed Vandledninger af tilsammen 30—40, ja i enkelte Tilfælde op til 150 Kilometers Længde. Ved Sprøjteapparater, der ved Gummislanger knyttes til dette Vandledningsnet, holdes Arbejdsstederne og de tilgrænsende Strækninger fugtige, og i Transportgange staar der ofte en Taage af fine Vanddele. Undertiden gennemtrænger man hele det Kulparti, der skal brydes, med Vand ved at presse Vandet under stort Tryk ind i Borehuller. Herved opnaar man paa en Gang at forhindre Støvdannelse og at skørne Kulmassen. Men Metoden kan kun bruges overfor visse Kulsorter. Til Trods for Sikkerhedslamper, Befugtning, omfattende Ventilationsforanstaltninger og Undersøgelser af Grubeluften, eller maaske snarere fordi de ikke er anvendt i saa stort Omfang, som de burde være,