Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Diamant og Grafit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIAMANTER
53
til sin Ret og foranledige et pragtfuldt Straalespil, maa Diamanten
imidlertid slibes i bestemte Former. Det var først i det 15. Aarh., man
begyndte at slibe Diamanter, og derefter gik der lange Tider, inden
Slibningen naaede en saadan Fuldkommenhed, at den fik stor
Betydning.
Ikke des mindre var Diamanten kendt og skattet allerede i
Oldtiden, og blandt Indiens Rigdomme nævnes ogsaa Diamanter i gamle
Sagn. Det gamle indiske Sprog kaldte den Azira, den, som ikke kan
ødelægges, eller Lohadshit, Metalbesejreren.
Indtil Begyndelsen af det 18. Aarhundrede kom Diamanter næsten
udelukkende fra Forindien. Saa opdagedes der Diamanter i Brasilien,
der nu i lange Tider kappedes med Indien som Diamantland. Men
Fundene baade i disse to Lande og andre Fundsteder er ubetydelige mod
dem, der i de sidste Aar er gjort i Sydafrika.
I Aaret 1867 hændte det, at en Boer-Farmer Daniel Jacobs’ Børn
under deres Leg ved Vaalfloden fandt en smuk og mærkelig Sten, som
de kom ind og viste frem. Denne lille Hændelse blev Indledning til en
stor Omvæltning i Sydafrikas Forhold. To Mænd, der saa »Stenen«,
bragte den til Colesberg og fremviste den for et Par kyndige Mænd.
som erklærede, at det var en Diamant af henimod en halv Snes Tusind
Kroners Værdi. Den vejede 21,5 Karat (1 Karat er x/5 Gram), og dens
Rumfang var 1 à 1% Kubikcentimeter.
I Begivenheden vakte vel nogen Opsigt; men der gik over et Aar,
inden der blev gjort andre Fund. Først i 1869 opdagedes en virkelig
stor Diamant. Den fandtes i en indfodt Trylledoktors Besiddelse. Den
vejede 17 Gram, hvad der var Tredjedelen af den største brasilianske
Diamants Vægt. Den døbtes med det straalende Navn Sydafrikas Stjærne,
og den blev solgt til Lord Dudley for henved en halv Miil. Kroner.
Nu strømmede Folk til Egnen, og en Sagkyndig, J. R. Gregory,
blev sendt fra England til Kapkolonien for at undersøge Forholdene.
Han erklærede Udsigterne for haabløse, idet Landets Beskaffenhed var
en saadan, at man ikke kunde vente større Fund; de hidtil fundne
Diamanter var rimeligvis bragt til Egnen af Strudse.
Gregorys Erklæring kunde dog ikke faa Bugt med Diamantfeberen.
Langs Vaalflodens og Oranjeflodens Bredder samledes der snart en
halv Snes Tusind Diamantsøgere, som sigtede og vaskede Gruset ved
meget simple Apparater. Endnu den Dag i Dag søger man her
Diamanter ved at ryste en almindelig rund Si med Gruset i en Balle med
Vand og derefter vende Sien paa et Bord. Idet Diamanterne sammen
med de tungeste Dele af Gruset har samlet sig i Bunden af Sien, vil
de paa Bordet findes paa Toppen af Grusbunken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
