Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Diamant og Grafit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
KUL
Der drives nu i Kimberleyminerne en stort anlagt Grubedrift under
Anvendelse af Dynamit til Løssprængning af Blaagrunden og talrige
til Dels elektrisk drevne Maskiner. Dig. 37 giver et Begreb om,
hvorledes Blaagrunden fra vandrette Minegange fjærnes efter Trappelinjer,
medens løsere Materiale ovenfra fylder efter.
Efter at Blaagrunden er ført til Vejrs, spredes den ud over Jorden
og henligger 8 Maaneder til Forvitring, der fremskyndes ved Vending
og Pløjning eller Harvning. Derefter vaskes den i store Beholdere med
roterende Arme paa en saadan Maade, at alt det lettere Materiale skylles
bort. Af 100 Kubm. Blaagrund bliver kun 1 Kubm. Grus tilbage. Det
føres af en Vandstrøm hen over skraatstillede Flader med et Fedtlag,
hvori Diamanterne hænger fast. Af og til skrabes Fedtlaget af og
smeltes ved varmt Vand i Jærnbeholdere, hvor Diamanterne da lægger
sig paa Bunden.
Særlige Foranstaltninger udkræves til Forhindring af Tyveri. Ved
den forholdsvis nye Westlatonmine, hvor der endnu arbejdes i aabent
Svælg, er hele det store Areal fuldstændig afspærret ved høje
Traad-gitre, som det er umuligt at kaste Diamanter over, og tillige er det ved
lignende Gitre inddelt i mange Afdelinger. De sorte Arbejdere maa
tilbringe hele deres Kontrakttid inden for Gitret. Paa Hænderne maa
de bære store Handsker, som blot tages af, naar de skal spise. Naar
de skal forlade Stedet, undersøges de grundigt udvendigt og udvaskes
indvendigt med amerikansk Olje el. lign. Stoffer, for at de ikke skal
vandre omkring med slugte Diamanter. Først efter en Kur paa 8 Dage
faar de Lov at rejse. De hvide Arbejdere faar derimod Lov til at gaa
til deres Familie hver Aften, dog først efter en omhyggelig Undersøgelse.
Den hele Mængde af Diamanter, der var fundet i Kimberleyminerne
indtil Aaret 1904 beløb sig til 10 Tons. Det er jo nok ikke saa lidt af
denne kostbare Vare; men da der alene af en enkelt Grube paa en
enkelt Dag kan fores 30—40 Tons Blaagrund til Vejrs, indtager
Diamanterne aabenbart kun en meget beskeden Plads i denne. Man regner,
at der i 40 Tons Blaagrund gennemsnitlig findes fra 1 til 20 Gram
Diamant. I Reglen er det kun smaa Stene, de færreste er fejlfri. Ikke des
mindre er det uhyre Summer, der indvindes hvert Aar. I 1909
udførtes saaledes for over 100 Mili. Kr. fra Britisk Sydafrika. Den største
Diamant, som nogensinde er fundet, fandtes i 1907 i New Premiergruben
i Sydafrika. Den vejede 3000 Karat eller 600 Gram og købtes for 280 000
Kr. af Transvaals Regering, som forærede den til Kong Edward af
England. Diamanten, der kaldtes »Cullinan«, maatte imidlertid ved
Slibningen deles i flere Stykker, hvoraf det største efter Slibningen
vejede noget over 100 Gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
