Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Petroleum eller Stenolje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
PETROLEUM
Stenolje (»Oleum petræ«, som er det latinske Navn for Stenolje); i
Hannover brugte man det til Vognsmørelse, og i Galizien, hvor der er langt
større Mængder, havde det en lignende Anvendelse; i Aaret 1848 bragte
nogle polske Jøder en mørkegrøn Stenolje til Lemberg, hvor de solgte
den til en Apoteker, som destillerede og rensede Oljen, hvorefter han
bragte den i Handelen som Lægemiddel.
Om Stenoljens Dannelse hersker der stadig Strid mellem
Viden-skabsmændene. Nogle (saaledes Moissan, Mendelejeff o. a.) mener, at
Stenoljen er dannet ad uorganisk Vej, idet der i Jordens Indre findes
Karbider, d. v. s. Forbindelser af Kulstof med visse andre Stoffer (f.
Eks. »Kalkkulstof« eller Kalciumkarbid); naar disse kommer i Berøring
med Vand, opstaar Kulbrinten Acetylen, som tilligemed Brint, der
ogsaa skulde dannes ved kemiske Omsætninger i Jorden, ved at strømme
op gennem Metallag omdannes til Stenolje. Til Bevis for denne
Antagelse har man ved Forsøg godtgjort, at man kan fremstille Stoffer, der
i kemisk Henseende ligner forskellige Stenoljearter, naar man leder
en Blanding af Acetylen og Brint hen over findelt Nikkel eller Jærn.
Andre mener, at Stenolje er af organisk Oprindelse. Ved det røde Havs
Kyster findes der store Koralrev, hvor Korallerne er døde paa
Landsiden, men lever videre ud imod Havet; Koralkalken danner et
gennemhullet Materiale, og i Hullerne udskilles Stenolje, hvilket de Indfødte
benytter sig af, idet de graver Brønde i Kalken og øser Oljen op af disse.
Tyskeren Engler har anstillet Forsøg med at fremstille Stenolje af
organiske Stoffer, og det er ogsaa lykkedes for ham at danne denne ved
under stærkt Tryk at ophede Tran og andre Fedtstoffer. Man antager
nu, at Stenoljen er opstaaet ved en tilsvarende Proces som Forkulning;
ved Bakteriers og Iltens Virksomhed er de andre organiske Stoffer
forraadnet, og Fedtstofferne er blevet til Stenolje; Fedtstofferne
hidrører baade fra Planter og Dyr, og da navnlig fra Havets og
Brakvandets smaabitte mikroskopiske Væsener.
De rigeste hidtil kendte og udnyttede Stenoljelejcr findes i De
forenede Stater og ved Baku i russisk Kavkasus. Hvor længe man har
kendt Stenolje i Amerika er vanskeligt at sige. I Pennsylvanien har man
fundet en Skakt, som førte ned til en Stenoljekilde, og af de Redskaber,
der fandtes i Skakten, maatte man slutte, at den har været benyttet
for over 500 Aar siden. Paa gamle amerikanske Kort fra det 17de og
18de Aarh. finder man Steder med Betegnelse, der tyder paa, at der
her har været Stenoljekilder. Men Stenoljen var et kostbart Stof, som
næppe anvendtes til Belysning; ved forrige Aarhundredes Begyndelse
kostede en Flaske Stenolje i Amerika 17 Kroner, og endnu i Aaret 1843
maatte man betale omtrent 1 Krone for den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
