Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Petroleum eller Stenolje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
PETROLEUM
Vendepunktet i Stenoljens Historie indtræder 1859. Ved Byen
Titus-ville i Pennsylvanien blev der boret efter Vand; den 27de August var
man naaet ned i en Dybde af 22 Meter, da der pludselig sprang en
Væske frem fra Jorden. Det var ganske vist ikke Vand, der kom, men
Stenolje, og det endda en rigelig Straale, idet Kilden daglig leverede 3000
Liter, som efter Datidens Pris repræsenterede en Kapital af 2000
Kroner. For Ejeren var det en behagelig Overraskelse, og Rygtet om den
rige Stenoljekilde bredte sig hurtigt. Folk strømmede til Pennsylvanien,
købte Jord og gav sig til at bore efter Stenolje paa alle de Steder, hvor
man kunde tænke sig, der var Haab om at træffe en Aare. Selvfølgelig
var Lykkens blinde Gudinde ikke lige gunstig mod alle; der var nogle,
som fandt rige Oljekilder i ganske ringe Dybde, andre maatte bore
længe og fik ofte endda blot et magert Udbytte, og atter andre borede
og borede uden at finde noget. Der herskede en sand »Stenoljefeber«,
som steg, da man stødte paa en Oljeaare, der daglig gav 48 000 Liter,
og Feberen naaede sit Højdepunkt ved Fundet af en Kilde, som
præsterede omtrent y2 Million Liter om Dagen. Store Penge blev tjent,
men der tabtes ogsaa mange; der var Folk, som i Løbet af nogle faa
Dage blev Millionærer, og der var andre, som satte hele deres Formue
til. Man gik i en Feberrus, man borede og borede med dette ene
For-maal saa hurtigt som muligt at faa Rigdommen til at strømme op af
Jorden, og for dette ene Ønske glemte man ofte at tage de simpleste
Forholdsregler. Det var ret almindeligt, at Folk borede løs, uden at
de i Forvejen havde anbragt Beholdere til at optage Oljen, og hvis den
saa pludselig skød op af Jorden i en mægtig Strøm, maatte man se paa,
at den til ingen Nytte strømmede bort. Som en rivende Flod fo’r den
ud over Landet; op fra den steg brændbare Luftarter, der antændtes,
naar de kom i Berøring med fri Ild, og den brændende Flod strømmede
videre som et Ildhav, man ikke kunde slukke, og lang Tids taalmodigt
Arbejde blev ødelagt. I Begyndelsen var heller ikke Efterspørgslen
stor nok til at dække den voldsomme Produktion; som Følge heraf
sank Stenoljen i Løbet af et Par Aar ned til en saa fabelagtig lav Pris,
at man paa Produktionsstedet kunde købe 100 Liter for 25 Øre, og
hvad der endda ikke blev solgt, maatte man lade løbe ud i den
nærmeste Bæk eller Flod. Det uhyre Prisfald bevirkede, at Folk hurtigt
vænnede sig til at bruge Stenolje; Efterspørgselen steg, og Prisen steg
igen; Oljefeberen afløstes af en mere ordnet og planmæssig Drift. Efter
-haanden som Kilderne holder op med selv at drive Oljen op ved eget
Tryk af de sammenpressede Luftarter, der findes i Oljen, maa man
udvide Borehullet ved Sprængning og pumpe Resten af Beholdningen op.
Der kræves større Midler til Fortsættelse af Arbejdet; Driften bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
