Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Petroleum eller Stenolje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
PETROLEUM
et Lyn; naar saa Gassen vedbliver at strømme ud, vedbliver Flammen
at brænde ud af Jorden. En saadan Flamme blev i Oldtiden dyrket
som »hellig Ild«; ved Baku findes endnu i vore Dage Ruiner af et
Tempel for Ilden, og i Templet er der murede Oljcledninger. Udstrømningen
af Gas ved Baku er i Nutiden langt ringere end i Oldtiden. Der findes
dog ved det kaspiske Hav Steder, hvor Luftstrømmen stadig stiger
op gennem Vandet, og de perlende Luftbobler faar Vandet til at ligne
Sodavand, som lige er skænket op. Dersom man antænder
Luftboblerne, brænder de, og Flammerne danser hen over Havet, indtil de
slukkes af Vinden. Nogen større praktisk Betydning havde den kavkasiske
Stenolje dog ikke. Da Rygtet om den amerikanske Oljerigdom naaede
Rusland, kom Russeren Novosilzoff i Tanker om, at han under et
Felttog i Kavkasien en Snes Aar tidligere havde set Oljekilder, og han
besluttede nu at rejse der hen og prøve Lykken. Novosilzoff lejede
amerikanske Ingeniører og Arbejdere, lod foretage en Del Boringer, men
havde i Begyndelsen ikke Held med Foretagendet. Alligevel fortsattes
Boringerne i en Aarrække. Den 4. Februar stødte Ingeniøren Kind
paa en haard Stenart; kort efter kom der saa heftige Eksplosioner, at
Borestilladset slyngedes i Vejret, og Stenoljen sprang op i en Straale
paa 50 Meters Højde; da Kilden blev boret noget dybere, gav den
omtrent 1 Million Liter daglig, og i det første Aar gav den for 17 Millioner
Kroner Stenolje. Andre Boringer viste endnu større Resultater; 1893
opdagede man en Kilde, der i længere Tid præsterede over % Million
Liter i Timen. Oven over Borehullet bygger man et Boretaarn, og rundt
omkring danner man en Fordybning, som skal optage den største Del
af Stenoljen. Fra Beholderen drives Oljen gennem Jernrør til
Fabrikkerne, som besørger den videre Behandling. Oljen forsendes saa enten
med Dampskibe ad det kaspiske Hav til Volga eller med Jernbanen
til Havnebyen Batum ved det sorte Hav; for yderligere at lette
Transporten til Batum har man endelig anlagt en Rørledning, saa man kan
pumpe Stenoljen hele Vejen.
I en Aarrække var Kavkasien den betydeligste Producent. I 1901
naaede Produktionen op til 12 Mili. Tons mod kun 9 Mili. i De forenede
Stater; men derefter kom der en stærk Nedgang, som væsentlig
skyldtes politiske Forhold. Ogsaa i de gamle Oljeegne i De forenede Stater
er der indtraadt en Nedgang, og her er Aarsagen virkelig en delvis
Udtømning af Lejerne. Men Nedgangen i de østlige Stater er mer end
rigelig opvejet ved Opdagelsen af nye Oljelejer i Syden, Vesten og det
Indre, hvor Produktionen i Løbet af faa Aar har svunget sig op fra
en Ubetydelighed til lignende Størrelse som i de bedste Aar i Østens
berømte Oljedistrikter. Undertiden er Nedgangen rigtignok fulgt
me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
