- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.2. Jordens Skatte /
94

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

JÆRNET

disse Egnes Kendemærker dukke frem langs Togets Vej. Store Grupper
af høje Skorstene, »Fordringsstilladser« med Hejseværker over
Grubernes Skaktaabninger, Højovne, hvor Jærnet opstaar ved Kullets og
Malmens Møde, vældige Volde af Affald, Slagger, Malm og Kul, en
Vrimmel af Banespor m. m. fortæller om den travle Virksomhed i og
over Jorden, hvorved Industriens to Hovedstoffer, Kullet og Jærnet,
fremskaffes.

Tidligere saa man mange Steder Flammerne slaa højt til Vejrs fra
Toppen af Højovnene; men saaledes er det ikke mere. 1 Stedet for at
lade den brændbare Gas, der dannes i Ovnen, strømme brændende ud
af denne, havde man allerede for længe siden begyndt at fange den
ind og udnytte den paa forskellige Maader, og dette blev efterhaanden
den almindelige Regel, selv om det endnu hist og her kan flamme lidt
fra Toppen af en Højovn. En uhyre Mængde Arbejdskraft, som i ældre
Tider strømmede ud med Gassen og bortødsledes til Opvarmning af
den frie Luft, er saaledes taget i Menneskets Tjeneste. Ved store
Gasmotorer og Dynamoer omformes den nu til Energi, som gennem tynde
Traade føres derhen, hvor man ønsker at bruge den til Drivkraft for
Maskiner eller til Belysning.

Alene Gassen fra en enkelt stor Højovn kan drive Gasmotorer paa
Tusinder af Hestekræfter Dag ud og Dag ind. Man har udregnet, at
for hvert Kilogram Jærn, der flyder ud af Ovnen, giver denne omtrent
saa megen Gas, at den fuldt udnyttet i en Gasmotor kunde yde en
Hestekraft i en Time. Sættes Værdien af en Hestekrafttime til en Øre, og
Tysklands aarlige Jærnproduktion til 15 Milliarder Kilogram, skulde
det altsaa for Tyskland dreje sig om en Sum af halvandet Hundrede
Millioner Kroner om Aaret. I hvert Fald betyder Hojovnsgassens
Udnyttelse en mægtig økonomisk Vinding.

Men de flammende Fakler, som fordum ved Nattetid gav de ellers
saa trøstesløst øde og grimme Egne en ejendommelig uhyggelig
Skønhed, er som sagt slukkede. Det er gaaet her, som paa saa mange andre
Omraader af Teknikken, at vort fremskridende Herredømme over
Naturkræfterne har mindsket den ydre Effekt ved Kampen med dem.
Jo større Fuldkommenhed, der opnaas ved en teknisk Proces, des
mindre vil den som Regel byde Øjet. I Dampkraftens første Tider var
saaledes en Maskine, som udviklede langt under hundrede Hestekræfter,
et mægtigt Monstrum; med sin store Cylinder, hvor Stemplet larmende
stampede op og ned, sin vældige Vuggebom, sit høje Bærestillads og
sine talrige Stænger og Kæder vakte den umiddelbart Beskuerens
Beundring for det sindrige Værk og gav ham et levende Indtryk af, at
her var store Kræfter tvungne i Arbejde. I vore Dage optager en Ti-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:51:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free