Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
JÆRNET
Værkets Oprettelse, er forlængst ophørt. Malmen hentes nu delvis fra
Selskabets egne Lejer i Lothringen, Luxemburg, Holland og Belgien;
men store Mængder kommer helt oppe fra det nordlige Sverige. Efter
at Malmen har tilbagelagt den lange Vej over Havet, gaar den op ad
Rhinen til Selskabets egen Havn, Walsen, og derfra paa Selskabets
egen Jærnbane op til Højovnsværket.
Fra de lange Malm- og Kultog, der kommer til Værket, føres
Malmen og Kullet i mægtige »Spande«, som kan tage indtil 7000 Kilogram,
ved elektrisk Drivkraft skraat til Vejrs ad de høje Stilladser ved Ovnen.
Spanden sættes ovenfra ned i Ovnens Munding, og medens
automatiske Lukkeindretninger sørger for, at der kun slipper en ringe Mængde
Gas ud, styrter dens Indhold ned i Ovnrummet.
Herinde modes Malmen og Kullet med Luft, som stærkt ophedet
i høje Forvarmningstaarne drives ind i Ovnen af kraftige
Blæsema-skiner. Og under voldsom Varmeudvikling og Dannelse af brændbar
Gas forener Kullet sig med Luftens og Malmens Ilt, medens Jærnet
frigøres og i flydende Tilstand samler sig i Ovnens Bund, dækket af
smeltet Slagge. Gassen ledes dels til Forvarmerne, dels gennem høje
Rensetaarne til Gasmotorer, og Slaggen flvder stadig ud gennem en
dertil anbragt Aabning; men Jærnet udtappes kun nogle Gange i Døgnet.
Aftapningen bliver omhyggelig forberedt. Over en stor Flade
formes med Sand Render, hvori Jærnet skal udstøbes. Fra et anseligt
Antal lange Render udgaar korte Rendestykker, som Tænderne paa
en Kam. »Soen med Grisene« kalder Englænderne Kamstammen med
dens Tænder. Saaledes er Benævnelsen »Pigiron« eller Grisejærn for
Raajæmet fra Højovnen nu at forstaa, hvad der dog ikke udelukker,
at det oprindelig er Foragten for den Slags Jærn, der er Skyld i, at man
har knyttet »Svinenavne« til det.
Efter at alt er rede, kommer det højtidelige Øjeblik, da de mere
end 50 000 Kilogram smeltet Jærn, som ligger indesluttet i Ovnen,
skal slippes ud. Mænd med lange Stænger sønderbryder Lerproppen,
der lukker »Afstikaabningen«. Nu ses et blændende Skær, og den
hvidglødende Strøm trænger ud af Aabningen og vælter frem i Afløbsrenden.
Smaa Tværvolde bringer den hist og her til at stanse og svulme op,
saa at den fylder Randen; men saa gaar den atter frem, idet den
spruder Gnister som af Vrede over at være lukket fra sit hede Gemme
ud i den kolde Luft. Fra Ho vedaf lobsrenden forgrener Ildfloden sig i
mindre Bække til de mange Render og danner som et helt Ildhav.
Uvil-kaarlig viger man tilbage for Heden, Lyset og Gnisterne fra de
glødende Flader; men Arbejderne synes hærdede mod Ilden og færdes i
en tilsyneladende faretruende Nærhed af det smeltede Jærn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
