Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
JÆRNET
Ikke altid foregaar Aftapningen paa denne Maade. Vi gaar derfor
hen til en anden Højovn og faar dér Lejlighed til at overvære et
pragtfuldt Skuespil af anden Art. Afstikningen er her tilfældigvis ikke
forløbet saa glat, som den skulde. Fjærnelsen af Lerproppen har taget
for megen Tid, og Jærnet er størknet i Aabningen. Denne er altsaa
lukket, ikke med Ler, men med Jærn, som ikke lader sig slaa ind med
Stænger. Men hvad der ikke lykkes ved mekanisk Vold, det udføres
let ved det moderne Værktøj, den skærende, borende, ædende
Ilt-Brint-eller Ilt-Acetylenflamme. Vel beskyttet af Maske og mørke Briller retter
Fig. 57. Størknet Raajærn — >Soen med Grisene« — løites op af Støberenderne af en kraftig
Elektromagnet.
en Arbejder et langt Rør, hvorfra der udgaar en saadan Flamme, mod
den endnu glødende Jærnprop, og Jærnet brænder i Iltstraalen og
smelter under et straalende Flammefyrværkeri. Længe varer det ikke, inden
det flydende Jærn i Ovnen bryder sig Vej og vælder frem af Aabningen,
Ved denne Ovn breder det sig ikke i Sandrender, men styrter efter et
kort vandret Løb som en hvidglødende Fos af Jærn ned i en mægtig
»Gryde«, hvori det skal køres direkte til Staalværket og endnu i flydende
Tilstand forædles til Staal.
Højovnens indre Bygning faar man i Almindelighed ikke at se ved
Besøg paa et Høj ovns værk, men herom kan Fig. 5 G og 58 give et
Begreb. Man ser, at Ovnen har sit videste Sted nærmest den nedre Ende.
Partiet herfra opefter kaldes Skakten, nedefter Rasten. Helt foroven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
