Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
JÆRNET
findes »Gichten« med Indfyringsindretninger og Afgangsror for Gassen.
Det nederste cylindriske Parti af Ovnen kaldes Stellet. Murværket er
afstivet ved Jærnringe, og Ovnen kan afkøles ved., at der risler Vand
ned over den. Blæseluften kommer ind gennem en Krans af Aabninger
i Stellet (og i visse Tilfælde i Rasten); omtrent i samme Højde findes
Udstrømningshullet for Slaggen, der som nævnt flyder ud i en stadig
Strøm, dog kun naar der i Ovnbunden har samlet sig et saa højt Lag
Jærn med ovenliggende Slagge, at denne naar op over Slaggehullet.
De Koks, der anvendes i Højovnen, er som omtalt S. 58 de
saa-kaldte Cinders, der er fastere end almindelige Gasværkskoks, og derfor
bedre taaler det store Tryk, de bliver udsat for i høje Ovne. Lag af
Koks veksler med Lag af Malm, blandet med Tilslag, der ofte bestaar
af Kalksten. Formaalet med Tilslaget er, at det skal gaa i Forbindelse
med fremmede Stoffer, som findes i Malmen eller i Kullet, og som man
ønsker at fjærne, idet der dannes en let smeltelig Slagge. Navnlig kan
Lerjord, Kiselsyre og til Dels Svovl fjærnes paa denne Maade. Slaggen
gør forøvrigt Nytte ved at beskytte Jærnet mod Iltning af Blæseluften.
Den udstrømmede og størknede Slagge er snarere at betragte som et
besværligt Affald end som et Biprodukt; den hobes i Reglen op i
mægtige Volde, som kan være højst generende. Undertiden anvendes den
dog som Vejskærver, der frembringes ved Knusning af den størknede
Slagge, eller som Byggesten, hvortil den udstøbes inden Størkningen;
man kan ogsaa lade den smeltede Slagge løbe ud i rindende Vand,
hvorved den findeles og som »Slaggesand« bl. a. kan bruges til
Cementtilvirkning.
Gassen, som kommer op af Ovnen (»Gigtgassen«), indeholder foruden
Kvælstof (fra den atmosfæriske Luft, der blæstes ind) og Kulsyre
(Kultveilte) en betydelig Mængde Kulilte, og det er i det væsentlige denne,
der giver Gassen dens Varmeevne, idet den kan forbrænde
fuldstændigt til Kulsyre.
Forvarnmingen af Blæseluften er indfort af en Skotte J. B. Neilson,
som tog Patent herpaa 1828. Før Neilsons Tid mente man, det gjaldt
om at faa Blæseluften saa kold som mulig, da man havde lagt Mærke
til, at Jærnet blev bedst om Vinteren; flere Steder søgte man af den
Grund at afkøle Blæseluften med koldt Vand eller endog Is. Neilson,
der vilde gøre lige det modsatte af, hvad alle fornuftige Folk ansaa
for rigtigt, maatte derfor døje megen Spot. Men selv om kold Blæst
maaske nok gav det bedste Jærn, havde Neilson dog Ret, idet
Forvarm-ningen gav meget stor Brændselsbesparelse. Endnu større blev
Besparelsen, da man gik over til at lade Gigtgassen frembringe den til
For-varmningen fornødne Varme. Nu anvendes til Forvarnmingen almin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
