Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
JÆRNET
ilter til en smeltelig Slagge, blev udforet med kalk- og magnesiaholdigt
Fo’r (Dolomit) samt fik et Tilslag af Kalk. En Del af Fosforet danner
da Slagge med Kalken, medens en anden Del brænder bort. Dog maa
man for at faa Fosforet helt fjærnet ogsaa bortbrænde alt Kullet, men
kan ved bagefter at tilsætte passende Mængder af kulstof rigt Raajærn
faa Staal af ønsket Haardhed. Ogsaa ved den egentlige Bessemerproces
gaar man forøvrigt ofte saaledes frem.
Fig. 63. Bessemerpærer i et tysk Thomasstaalværk (Gutehoffnungshütte).
»Thomasprocessen« kom fremfor alt den tyske Jærnindustri til Gode,
fordi Størstedelen af de tyske Malme var fosforholdige, saa at man
var afskaaret fra at anvende Bessemerprocessen, medens store
Mængder af engelsk Bessemerstaal til Priser, der truede med fuldstændig
at ødelægge den tyske Jærnindustri, strømmede ind over Landet.
Udenfor Jærnindustrien har Thomasprocessen faaet Betydning for
Landbruget, idet den fosforholdige Slagge viste sig egnet til Fosforgødning.
Ved Bessemerprocessen kunde man ikke faa Anvendelse for de Masser
af Staalaffald fra Valseværker o. desl. og af gammelt Staalmateriale,
som ophobede sig rundt om, og hvoraf en Del kun kunde forarbejdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
