Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Guldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
GULDET
kan faa en passende Haardhed og Evne til at taale Slid. Alen fremfor
alt er det et »ædelt« Aletal, d. v. s. det har stor Alodstandsevne
overfor kemiske Paavirkninger, saavel fra Luft og Fugtighed som fra StTer
o. a. Ign. Hverken Saltsyre, Svovlsyre eller Salpetersyre kan hver for sig
gore det Fortrad og forst naar Saltsyren og Salpetersyren træder i
Forbund som »Kongevand«, kan de faa Bugt med Guld — »Aletallernes Konge«.
Paa dette Forhold beror det. at Guldet i Naturen næsten altid
findes fom frit Aletal.
Hyppigst er Guldet fundet som Guldkorn i Sandet. Større Korn, som
faldt i Øjnene, kunde da ligefrem pilles op. Alen store Korn var sjældne
og end mere Klumper af mange Kilograms Akegt. Alan har dog flere
Eksempler paa, at der er fundet Guldklumper, som vejede hundrede
Kilogram el. lign. De talrige Smaakorn, som er fordelt i guldforende Sand,
kan man imidlertid kun faa fat i ved »A’askning« (se S. 40), og her
kommer det til Nytte, at Guldets Akægt fylde er meget stor — over 19 Gange
saa stor som A’andets og 7—S Gange saa stor som Sandets — saa at
Guldkornene synker hurtigere i Vand end selv betydelig større Sandskorn.
Hvor en rivende Bjærgbæk forte guldblandet Sand med i sit Lob,
har man undertiden opfanget Guldkornene ved at udlægge Skind med
Haarsiden opad i Flodlejet. Haarene hæmmede da Strømningen i de
nederste A’andlag, gav Guldkornene did til at afsatte sig. og holdt dem
fast. Det er sikkert denne Guldindvinding, der har dannet Grundlaget
for Oldtidssagnet cm Jason med det gyldne Skind.
I Beglen kan man dog ikke saaledes overlade Guldvaskningen til
Floden selv, men maa vaske Sandet i særlige Apparater. Simplest
anvendes flade Træskaale (Fig. 71); men bedre ResuLted-ei-giver den
saa-kaldte kinesiske ANglT- bestaaende af en Kasse-, som fyldt med Sand og
Aand sættes i en rokkende Bevægelse. og en skraastillet Flade
smaa Tvavlnter, ler tilbageholdende nedsænkende Guldkorn, ny^,
sandblandede Vand ^her bort oVcr Fladen. Hvor Guldvas]-^ i
nogenlunde e^or bhvei’man dog nm ^niende saadanne
be-Mæ’dge f remgangsmaader, men leder sam.ulandet A’and gennem lange
Lemleg. Je saapaldtc Sluser — hvor Gm 4 faar Lejlighed til at
af-ba tte sig. I Kalifornien anvendtes ofte sa; ..anne »Sluser« af 3- 4-00
Aieters Længde.
Naar de overfladiske Sandlag, som man let kan faa fat i -ææd Skovl
og Spade, ikke mere vil give Udbytte, maa man søge Gul æt paa
mindre let tilgængelige Steder. Alan maa hente Sandet op fra L e
Flodbunden, enten ved ganske primitive Alidler eller ved
»Aludderma-skiner« om man tor bruge dette Ord, hvor det er Guldsand, det
drejer sig om. Eller man maa nedbryde Bakker og Skrænter, hvor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
