Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Platin, Sølv og Kviksølv - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOBBER
133
Kviksølv. Dette ejendommelige Metal, som er flydende ved
almindelig Temperatur og først størkner ved 4- 39° C, træffes i Naturen
hyppigst i Form af Zinnober (Svovlkviksølv). Af zinnob erhol dige Stenarter
vindes Kviksølv ved »Ristning«, d. v. s. Ophedning under Luftens
Adgang, hvorved Svovlet brænder til Svovlilte; samtidig fordamper
Kviksølvet, og Dampene ledes gennem Rør, hvori de fortættes.
Af Kviksølv produceres der ca. 4000 Tons aarlig. En stor Del heraf
kommer fra Spanien, der allerede i Oldtiden havde berømte
Kviksølvlejer. Kviksølvet benyttes fremfor alt til Termometre, Barometre og
andre fysiske Instrumenter; endvidere anvendes det i Medicinen, hvor
det bl. a. tjener til Fremstilling af det fortrinlige, men meget giftige
Desinfektionsmiddel Sublimat, og i Sprængstofindustrien
(Knaldkviksølv), samt, som vi har set, til Udvinding af Guld og Sølv.
Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium.
Kobber. Blandt de ovennævnte almindeligt anvendte uædle Metaller
fortjener det smukke røde Kobber den første Plads. Det har i Oldtiden i
mange Lande -—■ bl. a. de nordiske —- præget store Kulturperioder,
omend det ikke som man i lang Tid troede, overalt var Jærnets
Forgænger som Nyttemetal. Og det er i vore Dage kommet til Ære og
Værdighed gennem Elektroteknikkens Udvikling, fordi det leder den
elektriske Strøm bedre end alle andre Metaller undtagen det kostbare Sølv.
Omend det ikke regnes med til de ædle Metaller, er det dog ret
modstandsdygtigt overfor Luft og Kemikalier. Ved længere Tids Henliggen
i Luften bliver det mørkt, fordi det iltes noget og af Svovlbrinte
omdannes til Svovlkobber (Kobbersulfid); men Omdannelsen sker kun paa
Overfladen. Dersom Luften er fugtig og indeholder rigelig Kulsyre
(Kultveilte), omdannes Kobber til et grønt Karbonat, Ir.
Som tidligere omtalt findes det undertiden i fri Tilstand, og dette
har rimeligvis bevirket, at man meget tidlig har lært dets Egenskaber
at kende. Men større Udbredelse kunde det dog næppe faa, før man lærte
at udsmelte det af dets Malme, og hertil kræves der en betydelig højere
Temperatur end den, der er fornøden til Jærnets Udvinding af Malmen
Som antydet S. 85 var det andre Forhold, der gav det et Forspring
for Jærnet.
Den vigtigste Kobbermalm er Kobberkis, en Forbindelse af Svovl,
Jærn og Kobber; desuden findes der i Svovlkis, der i Hovedsagen er
Svovljærn, ofte en Del Kobber. Som Regel er Kobberkisen blandet med
en Mængde andre Malme, især Zink-, Bly-, Jærn- og Sølvmalme. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
