Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIKKEL OG ALUMINIUM
139
Tagrender, Tagbeklædning, Spande o. s. v. og som beskyttende
Overtræk for Jærn (saakaldet galvaniseret Jærn).
Foruden som Galmej findes Zink i Naturen navnlig som Zinkblende
(Svovlzink eller Zinksulfid). Man kan fremstille Zink ved at ophede
Galmej sammen med Kul i Lerrør, som indsættes i større Ovne. Zinken
gaar da i Dampform over i et »Forlag«, hvor den fordraabes. Zinkblende
kan ristes og derefter behandles paa samme Maade.
Nikkel. I den senere Tid har dette Aletal, som er en Slægtning af
Jærnet og ligesom dette kan blive magnetisk om end i langt ringere Grad,
faaet ret betydelig Anvendelse navnlig som Tilsætning til Jærn
(Nikkel-staal) og til Fornikling af Cykledele m. m. Endnu er Aarsproduktionen
dog langt under 20 000 Tons. En lang Tid var det navnlig Norge, der
forsynede Verden med Nikkelmalm eller rettere nikkelholdige Malme,
da der her som andetsteds i Reglen kun findes Malme med faa Procent
Nikkel. Nu er det Amerika, der producerer det meste Nikkel.
Aluminium. Af alle Grundstoffer er Aluminium næst efter Ilt og
Kisel (Silicium) det, der forekommer almindeligst og i størst Alængde
paa Jorden. Baade Norges Fjælde og Danmarks Jord bestaar saaledes
for Størstedelen af de tre nævnte Stoffer. Bjærgarterne Granit og Gnejs
er nemlig sammensat af Alineralierne Kvarts, der (ligesom Bjærgkrystal,
Flint og almindeligt Strandsand) er Kiselilte, samt Feldspat og
Glimmer, der begge som en Hovedbestanddel indeholder kiselsurt
Aluminiumilte eller Aluminiumsilikat (d. v. s. en Forbindelse af Siliciumilte og
Aluminiumilte) sammen med andre Silikater (af Kalium, Natrium,
Kalcium og Magnium). Og de løse Jordlags Sand og Ler er i det
væsentlige opstaaet ved Forvitring af disse Bjærgarter, Sandet særlig af
Kvartsen, Leret af Feldspat og Glimmer. Det egentlige »Lerstof«
(Porcellæns-ler), som i Almindelighed er blandet med andre Stoffer, er et
vandholdigt Alumiumsilikat. Det maa ikke forveksles med det, Kemikerne
kalder »Lerjord«, der blot er Aluminiumilte.
Alen skønt Akeggene i vore Huse og Jorden i vore Haver indeholder
Aluminium i Alængde, er det frie Metal ikke let at faa fat i, og det har
endnu langt fra været kendt i hundrede Aar. Inden det blev fremstillet,
havde man anet dets Tilværelse og forsøgt at drage det frem af Stoffer,
hvori det antoges at gemme sig. De to store Kemikere Davy og
Berze-lius havde forgæves givet sig i Kast med denne Opgave. Det var IL C.
Ørsted, der gav Stødet til dens Løsning, idet han fremstillede vandfrit
Aluminiumklorid og opfordrede den tyske Kemiker Wöhler til at
ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
