Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Nogle sjældnere Metaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
FORSKELLIGE METALLER
Nogle sjældnere Metaller.
Blandt de Metaller, som er omtalt særskilt i det foregaaende, er der
vel ikke noget — blot med Undtagelse af Platinet — som ikke enhver
af os har haft i sin Haand. Der er imidlertid talrige andre Metaller, som
har ikke ringe Betydning snart paa et, snart paa et andet Omraade af
Teknikken, men som vi i Almindelighed ikke saaledes faar at gøre med.
Mange af dem er lejlighedsvis nævnt i det foregaaende. Dette
gælder saaledes om Metallerne N a t r i u m, Kalium og K a 1 c i u m,
hvis kemiske Forbindelser spiller en overmaade stor Rolle baade i
Naturen og i Teknikken. De har imidlertid ingen Anvendelse som frie
Metaller, i alt Fald ikke udover at tjene som Mellemled i kemiske
Processer.
Under Jærnet nævntes M a n g a n og K r o m, der ligesom Nikkel
og det meget nærstaaende Kobolt, der ikke anvendes som frit Metal,
er Jærnets nære Slægtninge.
Beslægtet med Zink er K a d m i u m, der sammen med Kviksølv
anvendes i Tandplomber, fordi Kadmiumamalgam i frisk Tilstand er
let at forme, men snart hærdner, og Af a g n i u m, der brænder med et
stærkt hvidt Lys, som anvendes i Fotografien. Dette Metal er meget
udbredt i Naturen, hvor det navnlig findes i Mineralerne Magnesit og
Dolomit. Som nævnt har man i nyere Tid anvendt det til Legeringer.
Ogsaa Vismut og Antimon bruges til Legeringer, det sidste særlig til
Typemetal.
Nær beslægtet med Platin, sammen med hvilket de findes i smaa
Mængder, er flere »Platinmetaller«, bl. a. I r i d i u m, som paa Grund
af sin store Haardhed anvendes i Guldpennes Spids, og O s m i u m, hvoraf
man en Tid fremstillede Glødetraade til elektriske Lamper.
Baade til Penne og Glødetraade bruges Metallet Tantal. I
Metal-traadslamperne anvendes dog fremfor alt Wolfram, der tidligere er
nævnt som Tilsætning til Jærnet.
I Belysningsteknikken anvendes paa anden Maade, nemlig til
Gasglødenet, Metallerne Torium og Cerium, dog ikke i fri Tilstand, men i
kemiske Forbindelser. De vindes af det saakaldte Monazitsand. Torium
fandtes første Gang i Norge i et Mineral Torit, fra Løvøen ved Brevik.
Endelig maa nævnes R a d i u m, dette forunderlige stråalegivende
eller »radioaktive« Stof, som Sklodowska Curie og hendes nu afdøde
Aland P. Curie uddrog af Uranmalmen Begblende, efter at den franske
Fysiker Henri Bequerel i Slutningen af Halvfemserne havde paavist,
at Forbindelser af Metallet U r a n i u m udsendte Straaler. der kunde
paavirke den fotografiske Plade og gøre visse Stoffer selvlysende samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
