Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Svovl og Salt - Svovl og Svovlsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
SVOVL OG SALT
sammen, er de kemiske Kræfter faldet mere til Ro. Ofte so ver de saa
dybt, at de meget vanskeligt vækkes til Live. De Sten, som finder
Anvendelse til Bygningsværker, bestaar for en stor Del af saadanne Salte,
der vanskelig vækkes til kemisk Virksomhed, og dette er her en
værdifuld Egenskab. Alen naar man taler om Udvinding af »Saltene« i
Naturen, tænker man derved ikke paa dem, som danner en saadan kemisk
død Masse, men netop paa dem, der skal virke ved deres kemiske
Egenskaber.
Størst Betydning for den grundlæggende kemiske Industri, hvorved
Raastofferne for de specielle kemiske Industrigrene skabes af
Natur-raastofferne, har det almindelige Kogsalt, som jo bl. a. findes i
uudtømmelige Alængder i Verdenshavene, og dernæst Natronsalpeter og visse
Kalisalte. Alen foruden disse og andre Salte maa man for at faa den hele
sammensatte Virksomhed i Gang, hente et betydningsfuldt Stof frem
fra Jorden. Dette Stof er Svovlet, hvoraf i første Linje
Svovlsyren fremstilles.
Svovl og Svovlsyre.
Svovlet dette ejendommelige gule Stof, som antændes med stor Lethed
og ved sin Forbrænding udvikler den stikkende Luftart, Svovlilte eller
som den ogsaa kaldes Svovlsyrling, har været kendt fra meget
gammel Tid, da mange Vulkaner udstøder Svovldampe, der afsætter sig
som Svovl i Krateret eller dets Nærhed. Allerede i Oldtiden benyttede
man sig af det til Ildtænding, og det kom tidlig til at spille en stor Rolle
i de kemiske Teorier.
1 vore Dage hentes dog kun en meget ringe Del af Svovlet fra
Vulkanerne. Frit Svovl vindes derimod i store Mængder ved Alinedrift.
Indtil de sidste Aar kom det meste Svovl fra Sicilien, hvor en stor Del af
Befolkningen har sit Udkomme direkte eller indirekte fra
Svovl-vindingen.
Denne foregaar for en stor Del ved meget primitive Metoder, som
næppe er ændrede meget siden Romernes Dage. Trin huggede ud i
Klippen fører ned til krumme og planløst anlagte Gange i et Par hundrede
Aleters Dybde, hvor hel- eller halvnøgne Arbejdere løshugger Sten og
Svovl. Alange Steder bæres Materialet paa Menneskeryg op til Jordens
Overflade. Her skilles Svovlet fra Stenen i Ovne, hvor en Del af Svovlet
brændes; ved den frembragte Varme smelter Resten og flyder ud af
Ovnen, hvorefter det renses yderligere ved Destillation.
Men i det nye Aarhundrede er der paaført Siciliens Svovlindustri
en voldsom Konkurrence fra amerikansk Side. Allerede i 1868 havde
man ved Dybdeboringer efter Petroleum, opdaget at der i en Dybde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
