Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Svovl og Salt - Saltvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
SALT OG SVOVL
Fig 86. Elevatorskakt fra et Saltværk i Rumænien.
Saltet da opløses, og Opløsningen klares. Andre Steder har man blot
ført Borehuller ned i Saltlagene; gennem disse ledes fersk Vand ned
til Saltet, som da opløses, hvorefter Saltopløsningen pumpes op.
Blandt de underjordiske Saltbjærg værker har Vielitschkaværket i
Galizien vundet stor Berømmelse ved sine vidtstrakte Gange og Rum,
hvoraf nogle er udstyrede som store Søjlehaller prydede paa forskellig
Maade. Der er f. Eks.
Antonskapellet med dets
Søjler, Hvælvinger,
Prædikestol , Helgenbilleder
o. s. v. alt udhugget af
Stensalt. Endvidere
Ler-towsalen med et
Orkestergalleri og en Lysekrone
af det reneste Stensalt,
der er ca. 6 Meter i
Omkreds. Endelig kan
nævnes den rummelige Halle,
der er bekendt under
Navnet »Banegaarden Grev
Gorlukhowski«; den er 16
Meter høj og har et
Fla-demaal af 1000
Kvadratmeter.
Foruden Kogsaltet
brydes i vore Dage store
Mængder af
Natronsalpeter i Chile og
Kali-salte (Kainit og
Karnal-lit o. s. v.) i Tyskland;
men om Brydningen af
disse Salte af hvilke den største Mængde finder Anvendelse til Gødning,
henvises til 3. Del af dette Bd. Kap. III, hvor ogsaa de som
»Gødningssalte« anvendte Fosforsyremineralier omtales.
Ogsaa Soda (kulsurt Natron eller Natriumkarbonat), der er det Salt,
som Basen Natron og Syren Kulsyre danner sammen, vindes af Jorden.
I Afrika, Meksiko og Kalifomien findes Natronsøer, hvor det i den tørre
Aarstid udkrystalliserer, og enkelte Steder f. Eks. paa den store ungar
-kes Slette blomstrer det om Sommeren frem af Jorden. Men den
overvejende Mængde tilvirkes nu ad kemisk Vej, og det var med den
kunstige Sodafremstilling, Nutidens kemiske Storindustri tog sin Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
