DäMPPLOJNING 33 Ved et tredje System, round about Systemet, staar Lokomobilet stadig paa samme Sted, og Redskaberne trækkes da frem og tilbage mellem to Anker vogne. Ved de to sidste Systemer tabes dog en Del af Fordelene ved Dampdyrkningen, idet megen Kraft gaar tabt som Gnidningsmodstand i Ankernes Tridser, og ofte volder deres Anbringelse og Flytning Besvær. Selve Ploven maa, om der skal være Mening i at sætte det store Maskineri i Virksomhed, indrettes til ved hver Vandring over Marken at udføre et meget større Arbejde end en almindelig Plov. Dette kan opnaas dels ved at man lader den gaa dybere i Jorden, dels ved at man Fig. 39. Damppløjning med to Lokomobiler. giver den flere Plovlegemer, saaledes som det ses af Fig. 39. Ploven her er en Kippeplov; naar den kommer til Enden af Ageren, kippes den over, saaledes at de forud virkende Plovlegemer løftes til Vejrs, medens andre nu tager fat. Ved Midten af forrige Aarhundrede begyndte Damppløjningen i England, hvor den hurtig vandt ikke ringe Udbredelse. Ogsaa i andre Lande trængte den frem, og den engelske Fabrikant Fowlers tunge Dampuhyrer der ikke godt kunde forsendes til Lands, vandrede, til stor Forbavselse for Beboerne, paa deres brede Hjul dybt ind i Tyskland, Rusland, Ægypten m. m. i Reglen under Ledelse af Fowlers betroede Hjælper, den tyske Ingeniør Max Eyth. Noget behageligt Hverv var det ikke at lodse et saadant Maskineri gennem Landene. Sommetider kunde de svære Lokomobiler, der i meget mindede om de ogsaa af Fowler fremstillede Damptromler, virke meget godt paa Vejene; men altfor ofte skete det, at de blev siddende i Pløre og Ælte, eller at Opfindelsernes Bo; 3