Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vanding og Afvanding - Vandfordeling og Vandafledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDINGSANLÆG
49
vægelsesretningen, naar det er i Strømning. Hvis man nu paa en Mark
med Grøfter fylder disse med Vand, vil dette gennem deres Bund og
Sider brede sig i Jorden, og dersom man stadig holder Grøfterne fyldte,
og Vandet fra Marken ikke har Aflob, vil det ende med, at
Grundvandet over hele Marken stiller sig i samme Højde som Vandet i Grøfterne.
Ja, det kan endda stige højere, idet det ved den saakaldte
Haarrørs-virkning suges et større eller mindre Stykke til Vejrs mellem
Jordpartiklerne. I Virkeligheden er Forholdene dog ikke saaledes.
Grøf
Fig. 49. Heltagsanlæg.
terne har Fald, og det Vand, der fra dem trænger ind i Jorden, vil finde
Afløb. Er Afløbet let, kan man ikke befugte en Mark med betydelig
Afstand mellem Grøfterne paa denne Maade. I Stedet for vidtskilte
Grøfter maa man have tætliggende Furer, der fyldes med Vand, for
at kunne udføre en Vanding af denne Art.
En ejendommelig Vandingsmaade, som er opfundet af Gaardejer
Petersen, Wittkiel i Slesvig, og som har fundet Anvendelse hist og her
i Danmark, bestaar deri, at Vandet fra underjordiske Ledninger
(Drænledninger) med Ventiler bringes til at stige til Vejrs, idet Ventilerne
lukkes. Fig. 50 viser et Stykke af en saadan Ledning. Naar Ventilen
V er aaben, kan Vandet frit strømme gennem Drænledningen z b a i
Pilenes Retning. Men naar Ventilen, som vist i Figuren, er lukket, vil
Opfindelsernes Bog. II. 3.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
