Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NATURLIGE GØDNING
57
man for ikke saa mange Aar siden ansaa det for bedst at opsamle Ajlen
med Strøelsen, bedst Tørvestrøelse og opbevare den med den faste
Staldgødning, bygger man nu med betydelige Bekostninger lukkede
Ajlekummer. Det gælder om at forhindre, at Ajlen under
Opbevaringen taber mere end højst nødvendigt af sit Kvælstofindhold, der
navnlig findes i den let fordampende Ammoniak.
I Egne, hvor der var ringe Kvæghold, og Afgrøden for Størstedelen
anvendes direkte til Fode for Mennesker, som det f. Eks. var Tilfældet
i Kina, fik de menneskelige Fækalier stor Betydning som Gødning,
Kineserne sørger med stor Omhu for, at de skal komme Markerne til Gode,
og til Dels herved har det været muligt at bevare Jordens Frugtbarhed
gennem Aartusinder. Dog har sikkert Vandingen ogsaa spillet en meget
stor Rolle.
Ogsaa under mere civiliserede Forhold anvendes Fækalier i ret stort
Omfang, og mange Steder har man søgt at anvende Renovationen fra
de store Byer i Landbrugets Tjeneste, idet man enten direkte udførte
den til Markerne eller først tilberedte den paa forskellige Maader; men
hygiejniske Hensyn trænger i de senere Aar mere og mere disse
Bestræbelser tilbage. Indførelsen af Vandklosetter bevirker, at en stadig
voksende Del af Fækalierne gaar over i og blandes med Kloakvandet.
Dermed er de i og for sig ikke gaact tabt for Landbruget, da man kan
benytte Kloakvandet til Vanding af Markerne; men hvor man kan
blive af med det i Havet, foretrækker man dog nu dette.
Hvis Jorden skulde have alt det tilbage, som den afgiver til Fode
for Dyr og Mennesker, maatte ikke blot Ekskrementerne og Urinen,
men ogsaa Kød, Knogler m. m. anvendes til Gødning. I Virkeligheden
har man mange Steder som Gødningsmiddel anvendt Slagteriaffald
som Blod, Ben, Haar, Hove o. desl. Ogsaa meget andet Affald fra
Dyre-og Planteverdenen, som Fisk, halvraadnede Blade m. m. bruges til
Gødning.
Et Gødningsmiddel som en Tid spillede en meget stor Rolle er den
saakaldte Guano, der i det væsentlige er dannet af
Søfugleekskrementer, men gennem lange Aarrækker var ophobet paa Øer ved Perus Kyst
og enkelte andre Steder. I Aaret 1839 bragtes den første Ladning
Peru-guano til Evropa, hvor Guanoen snart kom paa Mode. Navnlig den
egentlige Peruguano, der foruden Fosforsyre og Kali indeholder en stor Mængde
Kvælstof, er virkelig ogsaa et udmærket Gødningsmiddel. Men
Gua-noens Virkninger blev dog i høj Grad overdrevet, og der blev drevet
megen Humbug med den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
