Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
GØDNING
havde man nær opgivet det hele, men fortsatte dog og kom ned til
Stensaltet. De ovenliggende Lag betragtedes længe som værdiløse, men
efterhaanden kom man til Erkendelse af, at deres Kaliumindhold gav
dem Værdi. I 1861 anlagde A. Frank, der stærkt fremhævede disse
Kalisaltes store Betydning for Landbruget, den første Fabrik til deres
Udvinding. Nu er Kalisaltene blevet Hovedformaalet for Grubedriften.
De findes bl. a. i Miner alierne Karnallit og Kainit, hvoraf det sidste i
stort Omfang benyttes direkte som Kaligødning.
Hvad nu endelig Kvælstoffet angaar, da er Forholdet her
højst ejendommeligt. Kvælstoffet findes i Atmosfæren i saa uhyre
Alængder, at Ejeren af en Jordlod paa mindre end en halv Snes Hektar i
Luften over sin Mark har Kvælstof nok for alle Landes Behov af
Kvælstofgødning i et Aar; men skønt Luften ikke blot omgiver Blomsterne
foroven, men ogsaa gennemtrænger Porerne i Jorden omkring deres
Rødder, kan det ske, at de vantrives og dør af Kvælstof hunger. De
formaar nemlig som Regel ikke at optage og udnytte Luftens frie
Kvælstof. For at de kan bruge Kvælstoffet maa det være tilstede i Form af
opløselige Salte. Saadanne Salte tilføres nu ganske vist stadig Jorden
fra Luften ved Nedbøren. Ved elektriske Udladninger i Atmosfæren
forener lidt af Luftens Kvælstof sig med Ilt, og der opstaar
Salpetersyrling og Salpetersyre. Endvidere udvikler forraadnende Plante- og
Dyrestoffer Ammoniak (en Forbindelse af Kvælstof og Brint), der
udbreder sig i Luften og forener sig med Luftens Kulsyre, Salpetersyrling
og Salpetersyre til Salte, som med Regnen føres til Jorden. Men hvad
der kommer paa denne Maade er ikke tilstrækkeligt til Næring for blot
nogenlunde store Afgrøder, og ved intensiv Kornavl bliver der stærk
Trang til Kvælstofgødning.
Som mineralsk Kvælstofgødning anvendes i størst Alængde
Natronsalpeter fra Chile. Her findes nær Jordens Overflade udstrakte Lag af
det nævnte Stof; muligvis er de dannet af forraadnede Tangmasser,
idet de paagældende Egne tidligere har været overflydt af Havet.
»Chilisalpeteret« blev opdaget i Tyverne i forrige Aarhundrede, og snart efter
begyndte man at indføre det til Evropa og benytte det til
Frugtbar-gørelse af Markerne. Forbruget steg bestandig og var ved
Aarhundre-dets Slutning naaet nær op til halvanden Miil. Tons. Samtidig svandt
Forraadet ind, og medens man i 1860 anslog det til at kunne vare i
1500 Aar, mente man i 1000, at de vilde være udtomt i Løbet af
halvhundrede Aar. Saadanne Angivelser er vel ret usikre; men i hvert Fald
har man længe været klar paa, at Chilisalpeteret vilde slippe op i en ikke
meget fjærn Fremtid, og det Problem rejste sig derfor med stor Styrke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
