Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
02
GØDNING
i Telemarken. For at bringe en Lysbue i Berøring med store
Luftmængder gaar de norske Opfindere den Vej ved magnetisk Paavirkning af
brede Buen ud til en stor Flammeskive som den, der er fremstillet i
Fig. 57. 1 Stedet for Kulstænger er her som Elektroder anvendt to hule
ombøjede Kobberrør, som holdes afkølede, idet de gennemstrømmes
af Vand. Tænker vi os, at der tilvejebringes og vedligeholdes en stor
Spændingsforskel mellem Elektroderne, vil der mellem deres hinanden
nærmeste Punkter (Spidserne) dannes en Lysbue; men anbringes én eller to
stærke Magnetpoler paa passende Maade tæt ved Lysbuen, saa vil
Magnetkraften drive Lysbuen ud til den ene Side, saa at den i Stedet for
at overbro det smalleste Sted mellem Elektroderne, vil komme til at
danne en Halvcirkel, hvis Berøringspunkter med Elektroderne flytter
sig længere og længere bort fra Spidserne. Idet Lysbuens Længde
saa-ledes vokser, frembyder den en større og større Modstand mod den
elektriske Strøm, som da tilsidst foretrækker at bryde igennem paa
det smalleste Sted og her danner en ny Lysbue, medens den ydre, lange
Lysbue slukkes. Ogsaa den nye Lysbue vandrer udad, slukkes og
efterfølges af en ny o. s. fr. Naar Magnetkraften er stærk, foregaar
Bevægelsen saa hurtigt, at der kan dannes 1000 eller flere Lysbuer i Sekundet.
Øjet kan slet ikke skelne de enkelte Lysbuer, men man ser blot en flad
Lyssid ve, medens man samtidig hører en kraftig Lyd, som undertiden
kan stige til et øredøvende Hvin. Ved Anvendelse af ensrettet Strøm
vil alle Lysbuerne vandre til samme Side, saa at der kun fremkommer
en halv Cirkelskive; men naar der benyttes Vekselstrøm, vil Lysbuerne
afvekslende drives til den ene eller den anden Side, saa at man faar en
fuld Cirkelskive som vist paa Fig. 57. Her ses foroven en stærk
Elektromagnets ene Pol, den anden er skjult af Lysbuen. I Praksis frembringes
Flammesidven inde i et skiveformet, udmuret Hulrum, udenfor hvilket
Elektromagneten er anbragt. I Ovne af denne Art, hvor Hulrummet
er et Par Meter i Tværmaal, kan over 5000 Hestekræfter bringes i
Virksomhed.
Paa en helt anden Maade bringes store Luftmængder i Berøring
med en Lysbue i Tyskeren Dr. Schönherr’s Ovn. Her er den ene
Elektrode et langt Rør, den anden en Jærnstang, som er anbragt inden i
Rørets nederste Ende. Mellem Stangen og Rør væggen dannes en
Lysbue, som drives til Vejrs af en Luftstrøm, der hvirvler i Skruelinjer
op gennem Metalrøret. Først oppe ved dettes øvre, vandafkølede Ende
kan Lysbuen slutte sig til Rørvæggen, og paa hele den lange Strækning
faar den god Lejlighed til at paavirke Luften og danne Kvælstofilte. —
Patenterne paa Schönherr’s Metode ejes af »Badische Anilin- og Sodafabrik«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
