Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fiskeri - Fiskedyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTIG FISKEAVL 143
Føde til Yngelen og beskytter den mod Fjender, kan man undgaa dette
Spild eller i alt Fald holde det indenfor rimelige Grænser.
Den udklækkede Fiskeyngel kan udsættes i Fiskedamme, hvor den
fodres og vokser og derefter indfanges, hvad der kan ske ved, at
Vandet udtømmes af den paagældende Dam. Den kan imidlertid ogsaa
udsættes i Bække, Aaer og Floder, og derved befolkes disse med Laks,
Ørred o. a., hvor saadanne Fisk har de naturlige Livsbetingelser, men
af en eller anden Grund mangler eller er altfor sparsomme.
I mange Tilfælde søger man ogsaa at forbedre eller skabe
Livsbetingelser for Fiskene i Vandløb. Navnlig Laksen, som hvert Aar fra
Havet gaar op i Floderne for at lægge sin Rogn, har man gjort meget
for. Den kan under sin Vandring gøre høje Spring op over Hindringer,
men mange Steder stanses den dog af Vandfald o. a., og her har man
da undertiden med stor Bekostning skabt kunstige Lakseveje med
»Trapper« for Fisken. Saadanne Laksetrapper kan enten være virkelige
Trapper, hvor Laksen kan springe fra en Afsats til den næste eller
skraanende Render, hvori man tvinger Vandet til at følge en lang og
bugtet Vej i Stedet for at styrte ned med stærk Fart og derved gør
det muligt for Laksen at svømme mod Strømmen. For halvhundrede Aar
siden byggede E. Cooper i Floden Ballisadare i Irland Laksetrapper
ved tre Vandfald, der spærrede Laksene Vejen, og udsatte Lakseyngel
ovenfor Faldene med det Resultat, at han en halv Snes Aar efter
aar-lig kunde fange omkring 10 000 Laks. Det Bevis, han herved gav for
Nytten af saadanne Foranstaltninger, fremmede deres Udbredelse
andetsteds.
For Fiskene i Havet stiller Sagen sig ganske anderledes end for
dem, der lever i Smaasøer og Vandløb. Havet er en uhyre Beholder,
som ikke har nogen Ejer og ikke kan inddeles ved faste Grænser, og
hvad her den ene saar, vil den anden høste, om det da overhovedet
under disse store Forhold har nogen Betydning, hvad Mennesker »saar«.
Betragtninger af denne Art syntes at gøre det haabløst at skabe et
virkeligt »Havbrug«, hvorved Fiskemængden kunde bevares eller forøges.
Paa enkelte særlige Omraader var der dog tidlig begyndt et Slags
Havbrug. Østersen har saaledes længe været dyrket ; man baade
indplantede den, skaanede den i Yngletiden og søgte paa anden Maade
at give den gunstige Vokseforhold: men naar noget saadant ret let lod
sig gennemføre ved Østersen, var det netop, fordi disse Dyr holder sig
til et snævert begrænset Omraade og ikke som Fiskene svømmer fra
Sted til Sted.
Indtil Slutningen af forrige Aarhundrede var man ikke naaet videre
end til nogle spredte Lovbestemmelser, der skulde forringe Farerne for,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
