Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Samling af Metaller - Svejsning, Lodning og Sammensmeltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
SAMLING AF METALLER
Form som et Hammerhoved anbragt paa et Jærnskaft med
Træhaand-tag. Denne Loddekolv ophedes; dens skarpe Kant føres saa ned i
Loddemetallet og optager noget af det, og stryges derefter hen over
Lodde-stedet, der forud er vædet med Loddevand. Skal man udføre mange
Lodninger efter hinanden, bruges bekvemt Loddekolver med
Gasopvarmning eller elektrisk Opvarmning.
Hvor der kræves en stærkere Forbindelse mellem de to Stykker,
anvender man i Stedet for Loddetin mindre letsmeltelige Stoffer —
»Slaglod« — i Reglen Legeringer af Kobber med Zink eller Sølv, og i
Stedet for Loddevand eller Harpiks i Reglen Boraks.
Nogle Metaller er det vanskeligt at sammenlodde. Det gælder
saa-ledes om Jærn, navnlig Støbejærn; Jærn loddes dog ganske godt med
Sølv. Lodning af Aluminium har hidtil været anset for meget
vanskelig; men det har nu vist sig, at Lodningen lader sig udføre med
almindeligt Loddetin eller blot Tin eller Bly, naar man anvender et Flussmiddel
bestaaende af to Dele vandfri Klorzink og en Del Salmiak. Dette blev
opdaget ved et Tilfælde paa »Teknologisk Institut« under en
Forevisning af Aluminiumslodning med nævnte Flussmiddel, men et ret
sammensat Loddemetal; man fandt nemlig, at dette under Lodningen
udskilte Metalkugler, der maatte antages at indeholde de Dele af
Metalblandingen, som ikke var Tin, medens dette var det virksomme Middel
ved Lodningen.
I de sidste Tiaar er der fremkommet flere forskellige bekvemme
Metoder til Frembringelse af en stærk, lokal begrænset Opvarmning.
Herved bliver det i mangfoldige Tilfælde muligt at tilvejebringe en
solid Forening af de to Metaldele meget hurtigere og lettere end ved
den gammeldags Lodning eller Svejsning.
Der er først den elektriske Svejsning. Denne kan foregaa
paa flere forskellige Maader; men størst Betydning har den af Elihu
Thomson indførte »Modstandssvejsning«. Ved denne trykker man
Enderne af de to Genstande, der skal sammensvejses mod hinanden og
sender en meget stærk elektrisk Strøm gennem Berøringsstedet og de
nærmeste Dele af Svejsestykkerne. Da den elektriske Ledningsmodstand
mod Strømmens Gennemgang bliver størst paa Berøringsstedet, vil
Strømmen her frembringe en stærk Opvarmning, og under Paavirkning
af Trykket og Varmen svejses eller smelter Enderne sammen. Paa
Svejsestedet opstaar en Fortykkelse, som kan fjærnes ved Filing el.
Ign. Bl. a. paa Grund af Svejsningens Hurtighed dannes der næsten
intet Lag af Metalilte, og af samme Grund egner Metoden sig særlig
til Massefabrikation; ved automatiske Svejseapparater skal der i nogle
Tilfælde kunne udføres 100 Svejsninger i Minuttet. Den elektriske Svejs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
