Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Støbning - Jærn- og Staalstøbningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JÆRNSTØBNING
115
delt i flere Dele, og hvor der findes indre Hulheder i det støbte Stykke,
maa man indlægge Kærner. Disse laves i Reglen af fedt, d. v. s.
lerholdigt Sand (»Masse«) og maa ofte afstives ved Indlæg, og da de ikke
kan svæve frit i Hulheden, maa de støttes paa forskellige Maader.
Kærnen til en hul Cylinder kan saaledes gøres længere end denne og
med Enderne hvile i Hulheder, som er dannet af Fremspring paa
den Model, hvormed Formrummet til den hele Cylinder er dannet.
Til store Forme bruges ogsaa Masse eller fugtigt Ler med noget Sand
samt organiske Stoffer som Gødning, Haar o. a. Baade Masse- og
Lerforme maa tørres inden Brugen, for at de kan blive porøse.
Naar Støbningen skal foregaa, bringes det smeltede Jærn fra Ovnen
i en Støbeske hen til Formen og heldes ned gennem Støbehullet;
sammen med Luften i Formens Hulrum trænger nu brændbar Gas, som var
opløst i Jærnet eller udvikles af Formmaterialets organiske Bestanddele,
op gennem Luftstik m. m. Med den saakaldte Skumstok, en
Jærn-stang, der bruges til at skumme Slaggerne til Side, naar Jærnet hældes
ud af Skeen, antænder man denne Gas eller Spaaner o. desl., der er
henlagt over Luftstikkene. Ved disse Smaabaal, der flammer over
Formen, kommer Luftstikkene til at virke som smaa Skorstene, der
suger Luftarterne ud, og desuden fortærer Flammerne den Gas, som
ellers vilde forurene Luften i Støberiet.
Støbejærn er en ret skør Vare, og man kan ikke efter Støbningen
forandre dets Form ved Hamring. Det er imidlertid muligt at forvandle
Støbej ærnet til smedeligt Jærn efter Støbningen, idet man i længere
eller kortere Tid opheder de støbte Genstande sammen med
Metalilter. En Del af Støbejærnets Kulstof vil forene sig med Ilten, og der
bliver saaledes et kulstoffattigere smedeligt Jærn tilbage. Til
Fremstilling af saadant »hammerbart Støbegods«, som det
kaldes, maa man imidlertid anvende hvidt Raajærn, og kun
Smaagen-stande eller ret tyndt Gods kan man faa forvandlet helt igennem.
Metoden anvendes med stor Fordel til Fremstilling af Bidsler,
Vognstangsbeslag, Smaadele til Landbrugsmaskiner, Rørforgreningsstykker og
meget andet.
Fremgangsmaaden minder om, men er i sin Virkning modsat den
saakaldte Indsætning, ved hvilken man opheder Smedej
ærnsgenstande med kulstofholdige Stoffer, som Læderkul, Hornspaaner;
disse afgiver da Kul til Jærnet, som herved bliver til hærdeligt Staal;
paa den Maade kan man f. Eks. danne Cykleaksler, Kugleskaale o. a.
af sejgt Materiale, men gøre Overfladen haard, saa at den taaler Slid.
Ogsaa Støbej ærnsgenstande vil man i mange Tilfælde gærne have
haarde og slidbestandige paa Overfladen. Man kan opnaa dette ved
8’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
