- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
118

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tilvirkning af forskellige Metalvarer - Nogle simple Redskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

METALVARER

Fig. 91. En Bordkniv paa forskellige
Trin af Udarbejdningen.

Fig. 91 viser en Række Trin af en Bordknivs Udvikling. Det
glødende Arbejdsstykke er først udarbejdet ved Sænker (S. 74) i en
Fald-hammer til den i andet Billede viste Skikkelse, hvor Bladet, Angelen,
der skal gaa op i Skaftet, og Brystet, som danner Skel mellem dem,
allerede er traadt frem. Derefter er Bladet udsmedet med Hammere
eller i særlige Maskiner. En Maskine til dette Formaal er den saakaldte
Firhammer med fire Hammerhoveder der arbejder mod hinanden to
og to; Fremspring paa deres Arbejdsflader (Baner) hindrer dem i at
komme hinanden nærmere end en bestemt Afstand, og derved
reguleres Knivsbladets Tykkelse og Bredde; en saadan Maskine kan
ud-smede 3000 Knivsblade om Dagen. Fig. 92 viser en mere gammeldags
Metode til Udsmedningen. Efter
Ud-smedningen følger Færdigsmedningen,
hvorved en hurtiggaaende
Maskin-hammer giver Bladet den rette
Tykkelse, forskellig ved Ryggen og
Æggen, og derefter udhugges eller
udklippes Bladet til den rette Kontur
af et særligt Stempel, der farer ned
mod Bladet og med skarpe Kanter
slaar igennem det ned i en Udskæring
i en Staalplade, der tjener som
Underlag.

I Stedet for at udsmede Knive
ved Hamring kan man ogsaa udvalse

dem. Bordknive kan saaledes udvalses to sammen af særligt formede
Valser paa en saadan Maade, at Dobbeltknivens Blad er tykkest langs
Midtlinjen, der efter Gennemskæring danner de to Rygge, tyndest ved
Kanterne, der danner Æggene.

Angelen formes ved disse valsede Knive som et fladt Blad, der
indklemmes mellem Plader af Træ el. a. og befæstes til dem ved Nitnagler,
som gaar gennem Huller i Skaftbladet. Naar Angelen derimod er spids
som i Fig. 91, trykker man den ind i et Hul, der er udboret i Skaftet og
fyldt med en smeltet Masse, som senere størkner.

Lommeknive har ikke nogen egentlig Angel, men er fæstet paa den
velkendte Maade ved Nitnagle og Fjeder.

Naar en Kniv er smedet, følger Hærdning og Anløbning,
to Processer, som er af afgørende Betydning for de skærende
Redskabers Egenskaber.

Det ved Smedningen udglødede Staalblad er foreløbig ret blødt,
saa at det er let at ridse og skære i. Staalet danner imidlertid ikke en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 13:42:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free