122 METALVARER Fig. 96. Gennemsnit af et Stykke af en Slibestens aller-yderste Lag, tegnet i meget stærk Forstørring. den egentlige Skærekile, som dannes paa Aftrækkerstenen, og hvis Flader danner en mindre spids Vinkel med hinanden end Knivsbladets Sideflader lidt længere fra Ægkanten. Baade i Skærekilen og indenfor den ser man Slibefurer, som er dannet af Slibestenens skarpe Spidser og Kanter. Saadanne maa der nemlig være paa enhver Slibesten; i de kunstige Slibestene, som nu almindeligt anvendes, fremkommer de ved, at fine Partikler (»Korn«) af Smergel, Karborundum eller andet haardt Stof er indlejret i en blødere Bindmasse saaledes som antydet i Fig. 96. Idet en Del af Kornene, der maa være haardere end Knivsbladets Staal, rager frem af Bindmassen, høvler eller kradser de under Slibningen mikroskopiske Spaaner ud af Staalet. Heraf fremgaar det ogsaa, at en Knivsæg, som allerede antydet, ikke kan blive fuldstændig glat og jævn ved almindelig Slibning. Hvor godt en Sten egner sig til Slibning, beror ikke blot paa Knivens Form, Haardhed, Størrelse og Ensartethed , men ogsaa paa Bindmassens Beskaffenhed. Er Bindmassen for haard, vil Kornenes fremstaaende Spidser efterhaanden af slibes eller af brækkes, medens Resten af dem bliver siddende i Bindmassen, og Metallet, der bliver hængende paa Stenens Overflade, vil gøre denne saa glat, at den slet ikke »bider«. Men ved ringere Haardhed af Bindmassen, vil de øvers te Korn efterhaanden løsnes og tilsidst rives ud af Lejet og føres bort med Knivsbladet, medens nye Kornspidser dukker frem, idet Bindmassen slides. Er Bindmassen for skør, vil Afslidningen imidlertid foregaa altfor hurtigt. — En Slibestens Materiale maa forøvrigt rette sig efter det Metal, som skal slibes. Et blødt og sejgt Metal som Kobber kræver saaledes vel ikke haarde Korn men en »haard Sten«, d. v. s. fast Bindmasse; thi er Bindmassen skør, vil Kornene rives ud af Bindmassen og sætte sig fast i Kobberet. Særlig ved hurtigløbende Slibeskiver gør saadanne Forhold sig gældende. Hvis man nøjere vil undersøge Tværsnittet af en skærende Æg, kunde man skære Knivsbladet midt over og betragte Tværsnittet i Mikroskop. Man vilde dog herved forstyrre Formen, man skulde undersøge, hvis man ikke forud havde dækket Bladet med et tykt Lag elektrisk udfældet Kobber. Fig. 97—99 viser Tværsnit af tre saaledes behandlede Knivsblades Æg. Hvad Bordkniven angaar, da maa det dog bemærkes, at det er en ny Kniv, taget lige fra en Knivforretnings Lager; naar en saadan Kniv kommer under en flink Kokkepiges Behand-