- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
130

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tilvirkning af forskellige Metalvarer - Traad, Rør og Kugler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 METALVARER hurtig i de forskellige Riller, hvad der dog i Reglen er Tilfældet. I Almindelighed har Rillerne undtagen den sidste kantet eller oval Profil, da Valserne saa kan tage bedre fat og udføre en stærkere Strækning og Fortynding. Og det er af stor Vigtighed, at Valsningen kan gaa hurtigt fra Haanden, da de tynde Stænger eller Traade afkøles hurtigt. Efter at være passeret gennem den sidste Rille rulles Traaden endnu glødende op paa en Jærnhaspe. Det er dog kun meget tyk Traad — f. Eks. en halv Centimeter eller mere i Tværmaal — man faar alene ved Valsning. Efter Valsning følger derfor i Reglen Traadtrækning, ved hvilken Traaden i kold Tilstand trækkes gennem tyndere og tyndere Huller. Forinden maa den dog ved »Bejsning« med fortyndet Svovlsyre, Bankning og Skylning befries for Glødeskal. Naar flere Trækninger følger efter hinanden, maa Traaden af og til udglødes. Efter at Trækningen er færdig, bliver Traaden udrettet paa særlige Rettemaskiner og undertiden forkobret, fortinnet eller forzinket (Telegraf traad). Paa lignende Maade som Jærn- og Staaltraad trækkes Kobber-, Messing- og Aluminiumtraad. Overordentlig fine Traade kan trækkes af Guld og Sølv, til Dels under Anvendelse af Trækhuller med Diamant -eller Rubinkanter. Ofte fremstilles Traad, hvis Tværsnit ikke er cirkelformet, men har andre Tværmaal; bl. a. benyttes Kobbertraade af kantet Tværmaal meget i elektriske Apparater; Staaltraade af halvmaaneformet Tværsnit bruges til Indfatning for Brilleglas. Messingtraade, f. Eks. til Krappenaalstilvirkning, bliver under tiden trukket af firkantede Traade eller tynde Stænger, der skæres af Kanten af en hurtigt omløbende Messingskive. Rør. De ældste kendte Metalrør, som anvendtes i større Udstrækning, er vistnok de Blyrør, der brugtes til Vandledninger i Oldtidens Byer. Disse Rør var fremstillet af Blyplader, som bøjedes sammen i Rørform og sammenloddedes. Paa lignende Maade fremstilles i vore Dage talrige Rør ved Sammenbøjning af en Pladestrimmel paa langs og Tilvejebringelse af en mer eller mindre solid Søm, hvor Randene mødes, ved Falsning, Nitning, Lodning eller Svejsning. Til Ovnrør anvendes saaledes saa vel falsede som nittede Rør, og Zinkrør til Ned-løb fra Tage er loddet. En langt stærkere Sammenføjning faar man dog ved Svejsning, der anvendes i vid Udstrækning til Fremstilling af Jærnrør til Vand- og Gasledninger inde i Husene, til Dampledninger o. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free