GAFLER 161 ved Valsning. Som det ses, udhugger man ikke Tænderne fuldstændig, men lader Spidserne være forbundne med en smal Metalstrimmel, som saa senere skæres bort. Jærngafler behandles i Regelen paa noget anden Maade, idet her delvis foregaar en mere regulær Smedning. Desuden har disse Gafler jo i Almindelighed et særligt Skaft af Træ. Jærngaflerne har imidlertid mere og mere maattet vige for andre Metalgafler, der ligesom Skeer kan fremstilles temmelig billigt og dog være meget renlige og behagelige i Brugen, idet de formes af Nysølv (en Legering af Kobber, Sølv og Nikkel) eller andet lidet kostbart Metal og saa overtrækkes med et tyndt Sølvlåg ved galvanisk Udfældning. Naar Skeer, Gafler og andre Sager, der er forsølvet paa denne Maade betegnes som Pletvarer, er det en Mindelse om den ældre Forsølvning ved paalagte Sølvplader. Virkelig pletterede Gafler og Skeer dannede af Jærnplader med et paasvejset eller paasmeltet Sølvlag, brugtes tidligere meget, særlig i England og Frankrig. Guld- og Sølvarbejder. I den Kunst at lave Smykker var man naaet vidt allerede i Oldtiden, og adskillige af de Metoder, man den Gang benyttede, er gaaet i Glemme, saa at man ikke er i Stand til at efterligne de gamle Arbejder. Her skal imidlertid ikke gøres noget Forsøg paa at følge Udviklingen paa disse Omraader gennem Tiderne, men kun nævnes nogle af de vigtigste Metoder indenfor Guld- og Sølvsmedekunstens Teknik. Under sit Arbejde sidder Guldsmeden foran et Bord; paa Skødet har han liggende et stort Stykke Skind, der med den ene Side er fastgjort til Arbejdsbordet, medens den anden Side er forsynet med et Par Kroge, saa at det kan fastgøres til Arbejdsbordet, naar Guldsmeden forlader sit Arbejde. Hensigten med dette Skind er indlysende nok at opfange de ofte kostbare Ting, Arbejderen har mellem sine Hænder, naar de tilfældigvis smutter bort mellem Fingrene paa ham, lige som at opsamle al det Affald (»Filning«), der fremkommer under Arbejdet, og som har en ikke ubetydelig Værdi. Alt Fejeskarnet bliver opbevaret i Tønder, som sendes til Tyskland, hvor det hele bliver opbrændt, og Guld og Sølv bliver tilbage, for hvilket da tilbagesendes Penge. Er det nu f. Eks. en massiv Kæde, Guldsmeden skal forfærdige, da trækker han et Stykke Guldstang gennem Hullerne i et Trække-jærn, indtil den Traad, der fremkommer herved, har den Tykkelse, han vil, at Kædens Led skal have. Denne Traad vikler han nu op om en stærk Stilk, der har den Form, som Kædens Led vil faa. Naar dette Odfindclsernes Bog. III. 1. li