Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tilvirkning af forskellige Metalvarer - Skeer og Gafler - Guld- og Sølvarbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAFLER
161
ved Valsning. Som det ses, udhugger man ikke Tænderne fuldstændig,
men lader Spidserne være forbundne med en smal Metalstrimmel, som
saa senere skæres bort.
Jærngafler behandles i Regelen paa noget anden Maade, idet her
delvis foregaar en mere regulær Smedning. Desuden har disse Gafler
jo i Almindelighed et særligt Skaft af Træ.
Jærngaflerne har imidlertid mere og mere maattet vige for andre
Metalgafler, der ligesom Skeer kan fremstilles temmelig billigt og dog
være meget renlige og behagelige i Brugen, idet de formes af Nysølv
(en Legering af Kobber, Sølv og Nikkel) eller andet lidet kostbart
Metal og saa overtrækkes med et tyndt Sølvlåg ved galvanisk
Udfældning. Naar Skeer, Gafler og andre Sager, der er forsølvet paa
denne Maade betegnes som Pletvarer, er det en Mindelse om den ældre
Forsølvning ved paalagte Sølvplader. Virkelig pletterede Gafler og
Skeer dannede af Jærnplader med et paasvejset eller paasmeltet
Sølvlag, brugtes tidligere meget, særlig i England og Frankrig.
Guld- og Sølvarbejder.
I den Kunst at lave Smykker var man naaet vidt allerede i
Oldtiden, og adskillige af de Metoder, man den Gang benyttede, er gaaet
i Glemme, saa at man ikke er i Stand til at efterligne de gamle Arbejder.
Her skal imidlertid ikke gøres noget Forsøg paa at følge Udviklingen
paa disse Omraader gennem Tiderne, men kun nævnes nogle af de
vigtigste Metoder indenfor Guld- og Sølvsmedekunstens Teknik.
Under sit Arbejde sidder Guldsmeden foran et Bord; paa Skødet
har han liggende et stort Stykke Skind, der med den ene Side er
fastgjort til Arbejdsbordet, medens den anden Side er forsynet med et Par
Kroge, saa at det kan fastgøres til Arbejdsbordet, naar Guldsmeden
forlader sit Arbejde. Hensigten med dette Skind er indlysende nok
at opfange de ofte kostbare Ting, Arbejderen har mellem sine Hænder,
naar de tilfældigvis smutter bort mellem Fingrene paa ham, lige som
at opsamle al det Affald (»Filning«), der fremkommer under Arbejdet,
og som har en ikke ubetydelig Værdi. Alt Fejeskarnet bliver opbevaret
i Tønder, som sendes til Tyskland, hvor det hele bliver opbrændt, og
Guld og Sølv bliver tilbage, for hvilket da tilbagesendes Penge.
Er det nu f. Eks. en massiv Kæde, Guldsmeden skal forfærdige,
da trækker han et Stykke Guldstang gennem Hullerne i et
Trække-jærn, indtil den Traad, der fremkommer herved, har den Tykkelse,
han vil, at Kædens Led skal have. Denne Traad vikler han nu op om
en stærk Stilk, der har den Form, som Kædens Led vil faa. Naar dette
Odfindclsernes Bog. III. 1. li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
