- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
168

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tilvirkning af forskellige Metalvarer - Guld- og Sølvarbejder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

METALVARER

Da det ofte er overordentlig smaa Stene, mangen Gang kun af et
Sandkorns Størrelse, Juveleren skal indfatte, og det derfor vil være
vanskeligt for ham at tumle dem enten mellem Fingrene eller en Tang,
anvender han en saakaldt Vokspind til at flytte dem med; dette simple
og nyttige Redskab bestaar, saaledes som Navnet antyder, af en Pind,
paa hvis ene Ende der er anbragt lidt Voks; ved at trykke den mod
Stenen bliver denne hængende og kan nu let flyttes til Indfatningen,
hvor den skal anbringes, og som Juveleren maa rette paa adskillige
Gange, inden Stenen kommer til at passe nøje ind paa sin Plads. For
bedre at kunne tumle Fatningen anbringer Juveleren den i en saakaldt
Kitstok, en kort Stok, i hvis ene Ende der er anbragt en større Klump
Lak eller Kit (Harpiks og Kridt); naar en Genstand skal anbringes
paa Kitstokken, opblødes Lakket ved Varme, Genstanden anbringes
deri, og Lakket trykkes fast om den; under Arbejdet sættes Kitstokken
ned i en Aabning, der findes i det fremspringende Stykke paa
Arbejdsbordet.

Til »Roser«, o: Diamanter, der ikke ere facetterede, men flade
underneden, anvendes et andet Slags Indfatning; Juveleren tildanner
Fatningen af en lille Strimmel Metal af passende Størrelse, der bøjes
sammen og loddes. Den lave Cylinder, der fremkommer paa denne Maade,
bliver lukket ved den ene Ende med et Bundstykke, paa dette anbringes
der midlertidigt ved Lodning et Par Klammer, der er bestemt til at
stikkes ned i Kitstokken under det Arbejde, der nu skal udføres,
Fatningens Justering eller Tilretning, Denne bestaar i, at en ringe Del af
Fatningens øverste og indre Kant fjærnes, saa at der altsaa dannes et
Slags Fremspring, hvorpaa Stenen kan komme til at hvile; naar
Tilpasningen nu er efter Ønske, anbringes der paa Bunden af Fatningen
et Stykke »Folie«, — f. Eks. ganske tyndt og meget blankt Sølvblik —■
som har til Opgave at kaste det indfaldende Lys tilbage og derved
forøge Stenens Ild eller Spil. Foliet anbringes i Almindelighed saaledes,
at det faar Form af en Tragt, hvorved den tilsigtede Virkning bedst
opnaas. Det er Juvelerens øvede Øje, der i hvert givet Tilfælde maa
afgøre, hvorledes Foliet skal ligge, enten som nysnævnt eller tæt op
til Stenen. Ofte anvendes farvet Folie.

Naar Foliet saaledes er anbragt, og Stenen dernæst er lagt paa den
justerede Kant, trykkes Fatningens fritstaaende Kant ind mod Stenen,
der saaledes kommer til at ligge aldeles fast. Med et Instrument, i hvis
spidse og skarpe Ende der findes en halvkugleformet Fordybning,
trykkes nu ned i Kanten 6, 8 eller 12 Gange med passende
Mellemrum, hvorved der fremkommer lige saa mange »Kørner«, Smaakugler
eller rettere sagt Halvkugler, Hvis hele Fatningens øvre Kant blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 13:42:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free