Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Glassets Opfindelse og Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
GLASSET
VIII. GLASSET
Glassets Opfindelse og Udbredelse.
I Følge et gammelt Sagn, som fortælles af den romerske Forfatter
Plinius, skulde Glasset være opfundet ved et Tilfælde af fønikiske
Søfolk. Et Skib, der var ladet med »Nitrum«, hvad der vist her betyder
Soda, blev af Storm drevet i Land paa Syriens Kyst i Nærheden af
Floden Belus’ Munding; da Søfolkene vilde tilberede deres Mad og ikke
langs den sandede Flodbred kunde finde Sten til at lave et Ildsted af,
tog de i Stedet for nogle Klumper Soda fra Skibsladningen og paa dem
stillede de deres Kogekar over Ilden. Da Maaltidet var forbi, fandt de
til deres Forbavselse en gennemsigtig Masse i Sandet. De forstod straks,
at de havde gjort en
vigtig Opdagelse, og drog
Nytte af den.
Mer end et Sagn,
knyttet til den Glastilvirkning,
som i Oldtiden fandt Sted
ved Belusfloden, er dette
nu ikke; den Varme, et
saadant aabent Baal kunde give, vilde næppe være stærk nok til
Fremstilling af Glas. Utvivlsomt er det tilfældige Iagttagelser, der har ført til
Opfindelsen af Glasset; men de er langt snarere gjort under Brænding af
Lervarer eller Udsmeltning af Metaller. Den Slagge, der fremkommer
ved Metaludsmeltningen, er i Virkeligheden en Slags urent Glas,
omend i Reglen af helt anden Sammensætning end almindeligt Glas.
Utvivlsomt var det heller ikke Fønikerne, der var de første Glasmagere. Den
ældste kendte Glasgenstand er et i Ægypten fundet Løvehoved fra
Midten af det tredje Aartusind f. Kr., og ægyptiske Billeder fører
Glassets Historie endnu længere tilbage i Tiden — til ca. 4000 f. Kr. I
Kongegravene ved Beni Hassan, der stammer fra ca. 1800 f. Kr., findes der
Afbildninger (Fig. 138), som synes at vise, at man allerede i hine Tider
kendte den Kunst at »puste« eller blæse Glas, som man blæser
Sæbebobler. Nogle Forskere mener dog, at man har misforstaaet disse
Billeder.
I Romertiden naaede Glastilvirkningen en overordentlig høj
Udvikling, først og fremmest i Aleksandria, der en Tid lang var
Hovedsædet for Glasindustrien, men senere ogsaa i Italien. Man forstod baade
at blæse Glasset, at slibe og gravere det og at støbe det til Ruder o. a.
Fig. 138. Glaspustuing i det gamle Ægypten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
