Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Glassets Opfindelse og Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
GLASSET
og indbragte Venedig Rigdomme, hvorom man vanskeligt kan gøre sig
nogen Forestilling.
Det er da ikke underligt, at Republikken skinsygt vaagede over sin
Førerstilling paa dette Felt og gjorde alt muligt for at hindre
Hemmelighederne ved den venetianske Glaskunst i at finde Vej til fremmede
Folkeslag. Allerede i Slutningen af det 13. Aarh. blev der gjort et be
tydningsfuldt Skridt i denne Retning ved Overførelse af Glasovnene
fra det egentlige Venedig til den lille 0 Murano. Muligvis var Grunden
til denne Forholdsregel Frygten for Ildebrande; men denne Samling og
Isolering af Glastilvirkningen gjorde i alt Fald Hemmelighedsholdeisen
lettere. »Glasøen« Murano blev som et lille Rige for sig med en
Befolkning af Glasmagere. Samtidig med, at Republikken hædrede disse
Borgere, bl. a. ved at give deres Døtre Ret til at indgaa gyldige
Ægteskaber med Adelige, stillede de dem under stræng Kontrol og forbød
dem baade at undervise Fremmede og at rejse til fremmede Lande.
Den, der handlede mod Forbuddet og flygtede, risikerede, at hans
Familie blev kastet i Fængsel, ja, Republikken gik endog saa vidt i sin
Forfølgelse mod de Landsforrædere, som traadte i fremmede Fyrsters
Sold, at de udsendte Snigmordere, der skulde dræbe den Skyldige.
Endnu saa sent som i Midten af det 18. Aarh. blev en venetiansk
Glasmager myrdet i Wien og en anden i Florens efter Ordre fra den
venetianske Regering.
Allerede længe forinden var dog Venedigs Eneherredømme i
Glaskunsten brudt. Trods alle Forsigtighedsregler kunde det ikke undgaas,
at snart én, snart en anden venetiansk Glasmager flygtede fra
Fædrelandet for at vinde Guld og Ære i fremmede Lande, hvor han var vis
paa at blive modtaget med aabne Aime. I flere Lande og da ganske
særlig i Belgien lærte man i det 16. og 17. Aarh. at efterligne de
venetianske Glasvarer saa godt, at de eftergjorte Ting kunde optage
Konkurrencen med Forbillederne.
Hertil kom, at en ny fra Bøhmen udgaaende Glaskunst, med en
ganske anden Stil end den venetianske, trængte sig frem og vandt
Modesmagen for sig. Venetianerne havde haft deres Styrke i at
behandle Glasset i varm Tilstand, idet de snart frembragte skønne Mønstre
ved indsmeltede Farvetraade, snart prydede Glasfladen rned paasmeltede
Emailler, snart lagde Hovedvægten paa at tilvejebringe elegante Former
og tynde Glasvægge. I Bøhmen søgte man nu for det første i Stedet
for at skabe Virkninger ved Farver tværtimod at fremstille fuldstændig
rent, vandklart Glas, og i denne Retning naaede man betydeligt videre
end Venetianerne; dernæst udnyttede man de særlige Egenskaber ved
dette klare Glas, idet man dekorerede Overfladen ved Gravering i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
