Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Glassets Smeltning og Formning i varm Tilstand - Slibning, Gravering o. desl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
GLASSET
Presningen egner sig ganske særlig til Fremstilling af massive
Glasvarer som Prismer til Lysekroner, store Fyrlinser (som dog maa slibes
bagefter), men man kan ogsaa presse ikke blot Glasvarer med lave
Fordybninger som Skaale, Saltkar o. s. v., men ogsaa dybere Hulglas
som Vaser, naar blot de ikke er udbuede eller for tyndvæggede.
Glaspresningen foregaar i delte foroven aabne Forme af Støbej ærn,
hvori Genstandens ydre Form er udskaaret. Efter at en passende Mængde
Glas er hældt ned-i Formen, trykkes et Stempel, som har Genstandens
indre Form, ned i det ved en Vægtstang. Naar Glasset er delvis størknet,
trækkes Stemplet op. Derefter adskilles Formen, der ofte bestaar af tre
Dele. Derefter bliver Genstandene i Almindelighed opvarmet til
Rødglødning i en Varmeovn og forøvrigt underkastet en mer eller mindre
grundig Efterbehandling, eftersom det skal være finere eller mindre
fine Varer.
For nogle Aar siden opfandt en Tysker W. Schütz en Metode til
Presning af Telegrafstænger af Glas. I en Hulform, der delvis fyldtes
med Glasmasse, indpressede han en Staaldorn, omgivet af en
Traad-fletning, som indhylles af Glasmasser og kommer til at danne et Skelet
for denne. Saadanne Glasmaster, som hverken kan ruste, raadne eller
fortæres af Termiter, skulde bl. a. egne sig godt til Brug i Troperne;
men foreløbig har de dog næppe faaet videre Betydning.
Til en egentlig Støbning uden Presning egner Glasset sig ikke godt.
Vi kommer imidlertid ved Omtalen af Spejle og Glasruder tilbage til
denne Sag.
Slibning, Gravering o. desl.
Det er allerede nævnt, at man i Oldtiden forstod at behandle det
kolde Glas med skærende eller slibende Instrumenter, og at den i det
17. Aarh. fra Bøhmen udgaaede Glasslibning kom til at spille en stor
Rolle i Glaskunstens Historie. I vore Dage bliver saadan kold
Behandling anvendt i meget stor Udstrækning baade paa almindelige og finere
Glasvarer.
Man kan skelne mellem paa den ene Side egentlig Slibning, hvorved
man dels blot jævner og glatter Glassets Overflade, dels former den
til plane Flader eller krumme Flader af ganske bestemt Krumning, og
paa den anden Side Gravering, hvorved Mønstre, Indskrifter o. desl.
indskæres i Overfladen. Men Grænsen mellem de to Behandlingsmaader
er ikke skarp, og de Instrumenter, der anvendes, er ogsaa for en stor
Del af samme Art, nemlig roterende Skiver, der virker paa Glasset
enten ved deres egen Ruhed eller ved paaførte Slibemidler. Med saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
