Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Slibning, Gravering o. desl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLIBNING
193
Tit Dekorering af Glas anvendes ogsaa den af Franskmanden Guillot
opfundne Guillochering, hvorved Naale indridser bestemte
Netværk af fine Linjer i Overfladen af en Genstand, der anbringes i en
Maskine, som bevæger den paa visse bestemte Maader. Er det Glas,
der skal guillocheres, dækker man først den Del, der skal behandles,
med et Lag af Voks el. a., der ikke angribes af Syrer, og lader saa Naalen
ridse i dette Lag ind til Glasset, hvorefter de saaledes blottede Linjer
kan ætses ind med Flussyre.
Den egentlige Slibning er i Princippet fælles for Glas og de i Na-
Fig. 149. Nogle af de største slebne Diamanter i naturlig Størrelse.
Foroven »Stormogulen« og »Orlov«; forneden »Storhertugen af Toscana«, »Kohinor« (ældre Slibning)
og »Kohinor« (nyere Slibning).
turen forekommende gennemsigtige Stene som Bjærgkrystal og Diamant,
og det var ved at slibe og gravere Bjærgkrystal, at man i Bøhmen kom
ind paa Glasslibningen. Vi vil her i Stedet for at gaa nærmere ind paa
Glasslibningen, opholde os lidt ved Diamantslibningen.
Først i Midten af det 15. Aarh. opdagede en Hollænder Ludvig van
Berguen, at man kunde slibe Diamanter og derved give dem et smukkere
Lysspil. Nu bliver alle Diamanter, der bruges som Smykkesten, slebet,
i Reglen enten som »Brillanter« eller som »Rosensten«. Brillanten har
i Hovedsagen Form som to med Grundfladerne sammenstødende
Pyramider, hvoraf den ene, der vender nedad eller indad i Smykket, er
omtrent helt tilspidset, medens den anden er stærkt afskaaret.
Pyra-mideformen prydes imidlertid af talrige Smaaflader, de saakaldte Fa-
Opfindelsernes Bog. III. 1.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
