Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Ruder og Spejle - IX. Lervarer - Lerets Formning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GLASMALERI
201
han med en Pensel paafører den fint pulveriserede Emaille, udrørt i
en Olje. Naar denne Bemaling er færdig, foregaar Indbrændingen i en
Ovn, hvor Glaspladen liggende paa en Lerplade opvarmes saa meget,
at Emaillen smelter og forener sig med Glasoverfladen. Oftest vil det
dog være nødvendigt yderligere at udarbejde Maleriet og derefter
foretage en ny Brænding.
Meget hyppig anvendes en Forening af det musiviske og det
egentlige Glasmaleri.
IX. LERVARER
Lerets Formning.
De ældste Kar, Mennesker brugte, har rimeligvis været dels
Fordybninger i fast Jord og naturlige Hulninger i Sten, dels Skaller af
Kokosnødder, Muslinger og Skildpadder, udhulede Græskar o. desl.,
som let fremkom under Tilberedning af Føden. Paa forskellige Maader
— bl. a. ved at udhule blødere Stenarter — har man saa søgt kunstigt
at fremstille Kar, og utvivlsomt har man meget tidlig opdaget, at
fugtigt Ler let lod sig tildanne i mange Former og blandt andet til hule
Kar. Man behøvede blot at tage en Lerklump og trykke en
Fordybning deri med Haanden, saa havde man et Kar, som ved Tørring kunde
faa en vis Fasthed.
Noget rigtig værdifuldt kunde man dog først faa ud af Leret, efter
at man havde opdaget, at en stærk Ild kunde gøre det haardt og fast
paa en anden og bedre Maade, end det blev ved Tørring i Solen eller
svag Varme fra Baalet. En saadan Brænding forvandlede saa at
sige Leret til Sten. Denne Opdagelse er gjort i en meget fjærn Fortid.
Allerede fra Oldstenalderen eller den palæolitiske Tid (S. 17) har man
Rester af brændte Lervarer.
Man kan forstaa, at Lerets Evne til først at lade sig forme let og
villigt alene med Haanden og dernæst at blive haardt og fast maa have
haft en overordentlig stor Værdi for Datidens Mennesker, som ikke
kendte til Metaller, der kunde formes ved Hamring eller Støbning.
Ogsaa som Byggemateriale fik Leret tidlig Betydning; men da
Bygningsvæsen omtales andetsteds, vil vi ikke her beskæftige QS med dette
Omraade af Lerets Anvendelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
