Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Traad og Tov - De forskellige Spindestoffer og deres Behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
TRAAD OG TOV
Valsepar ikke kan give det fra sig saa hurtigt som det næste mere
hur-tigtløbende Par vil trække det til sig, og netop fordi det foregaar paa
denne Maade, faar Strængen ikke Anledning til at danne Bugter
mellem Valseparrene, som Traadene i Valseværker med Valsepar, der løber
lige hurtigt. Naturligvis er det ikke selve Taverne, der strækkes; Vægen
forlænges ved, at Fibrerne glider noget langs hinanden; derfor maa
Afstanden mellem to Valsepar altid være større end Længden af de
største Taver. I en Strækkemaskine med 4 Valsepar kan man ved den
gradvise Strækning udstrække Vægerne til den 6-dobbelte Længde
uden at de brister; idet man samtidig fører 6 Væger til Maskinen og
lader den forene dem til ét, faar dette samme Bomuldsindhold pr. Meter
som de enkelte Væger; men Fibrerne er kommet til at ligge bedre
ordnede, og Vægen er blevet mere ensartet end de oprindelige Væger,
der kan kære meget ujævne. Den nye Væge vindes op i en Beholder;
Væger fra 6 saadanne Beholdere kan nu atter forenes i en
Strækkemaskine, og idet det samme gentages endnu en Gang, ender man med
en Væge, der er samlet af 6 x 6 x 6 = 216 enkelte Strænge.
Den fremkomne Væge er vel noget tyndere og tættere end de
oprindelige; men den er fremdeles meget skrøbelig. Til Garn eller Traad
bliver den først ved at snos i Spindemaskiner; men inden den faar sin
endelige Snoning passerer den først igennem flere Maskiner
(Forspindemaskinerne kunde vi kalde dem), hvor det kun bliver snoet lidt, men
strakt betydeligt. Disse Maskiner er i Hovedsagen Arkwright’ske
Spindemaskiner med Vingespindeler, blot er det, som antydet, Strækvalseme,
der spiller Hovedrollen; den egentlige Spinding indskrænkes til, hvad
der er fornødent for at give Bomuldsstrængen tilstrækkelig Styrke til
at taale den fortsatte Behandling; den maa ikke drives saa vidt, at
Strængen ikke kan strækkes. I disse Maskiner fortsættes undertiden
Samlingen af Strænge, idet to Strænge forenes til én ved Strækvalserne.
Medens Strængene fra Strækmaskinerne vindes op i Beholdere, vikles
de i Forspindemaskinerne op paa Vingespindlernes Spoler; sindrige
Mekanismer afpasser den relative Hastighed af Spindel og Spole saaledes,
at Strængen uden Forandring af Spændingen rulles paa med samme
Fart, enten Traadlaget er tykt eller tyndt (se S. 230).
Naar Strængene har passeret 2, 3 eller 4 Forspindemaskiner er de
blevet til, hvad vi kan kalde Forgam, der er rede til at spindes færdig
til Vævegam. Denne egentlige Spinding kan foregaa paa forskellige
Maader. Som oftest anvendes til Fremstilling af Kædegam
Ringspindemaskiner (S. 230), men til Islætten, der i Reglen er løsere, derimod
selvvirkende Mule-Jenny’er (Selfaktorer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
