- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
251

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Traad og Tov - De forskellige Spindestoffer og deres Behandling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTSILKE 251 Opløsningsmidlet fordampede, og kun Skydebomulden blev tilbage. Da Fordampningen ikke gik hurtigt nok, trak han Traadene ud i Vand, der opsugede Opløsningsmidlet, og senere satte han Vand til Kollo-diumet og kunde da trække Traadene i Luften. Skydebomulden, der ør saakaldt nitreret Cellulose, dannet ved Indvirkning af Salpetersyre sammen med Svovlsyre paa Cellulose er et meget brandfarligt Stof, som kan sættes i Flammer af en eneste Gnist. For at formindske Brandfaren satte Chardonnet først Metalsalte til Kollodiumet; senere søgte han at omdanne Traadenes Nitrocellulose til almindelig Cellulose. Chardonnets Kunstsilke vakte stor Opsigt paa Pariseiudstillingen i 1889. 1 Stedet for at gaa ud fra Kollodium kan man imidlertid ogsaa opløse Cellulose i Kobberilteammoniak og trække Væsken til Traade i fortyndet Svovlsyre. Saaledes fremstilles det saakaldte Glans-s t o f. Eller man kan ved at behandle Cellulose med Natronlud og derefter med Svovlkulstof forvandle den til et meget sejgt Stof, som i en Salmiakopløsning kan trækkes til Traade, der ved Tørring forvandles til en silkeagtig Cellulosetraad. Traaden kan ogsaa trækkes ud i et Syrebad. Medens der paa Enden af en ægte Silketraad, som tændes og atter slukkes, dannes en lille Klump, sker dette ikke ved det meste Kunstsilke, men man kan nu ikke mere bruge dette som Skelnemærke, da visse nyere Kunstsilkearter forholder sig i denne Henseende som den ægte Silke. Omend Kunstsilken ikke staar fuldt paa Højde med den naturlige, har dog baade »Chardonnet-Silke« og »Viseose-Silke« og andre Arter faaet en meget stor Udbredelse. For 1911 har man anslaaet Mængden af Kunstsilke til ca. en Femtedel af Verdensproduktionen af Silkegarn. Som andetsteds nævnt kan man ogsaa af G 1 a s trække tynde Traade, der paa Grund af sin Glans kan bruges til Forfalskning af Silke; men disse skøre Traade staar langt tilbage for den ovenfor omtalte Kunstsilke. Tynde Metaltraade anvendes undertiden til Væv; men hyppigere bruges dog til Brokade, Distinktioner o. s. v. »M e t a 1 g a r n« med en Kærnetraad af Bomuld, Silke el. desl. omvundet med flade Metaltraade eller med paaklæbede Strimler af Bladguld eller Bladsølv. I de sidste Aar er der fremkommet en anden Slags Metalgarn, det saakaldte Baykogarn, hvor Kæmetraaden er omgivet af et sammenhængende Metallag, der er udfældet paa dem i Pulverform og dækket af en gennemsigtig Fernis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free