- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
253

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Traad og Tov - Rebslagning - XI. Vævning - Fra Flettevæven til den automatiske Maskinvæv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOVE

253

Maskiner, den Regel, at Sammensnoningen foregaar i modsat
Retning af den, hvori de enkelte Strænge er blevet snoet. Denne modsatte
Snoning bevirker her som ved anden Tvinding, at de enkelte
Gam-traade let føjer sig sammen til et Hele, der ikke har Tilbøjelighed til
at sno sig op.

Tovværk, der er udsat for Vind og Vejr, bliver i Almindelighed
tjæret, hvad der kan ske ved, at man under Tvindingen lader de
enkelte Garn øller den snoede Dugt løbe gennem varm Tjære.

Man har forlængst i Rebslageriet hidført ikke blot mekanisk
Drivkraft, men ogsaa særlige Maskhier baade til Spinding eller til
Rebfremstillingen, og Maskinarbejdet har her som overalt mere og mere trængt
sig frem paa Haandarbejdets Bekostning.

Blandt Grundlæggerne af Maskinrebslageriet maa særlig nævnes
Englænderen Huddard, der virkede i Slutningen af det 18. Aarh. Han
hidførte de saakaldte Patenttove, ved hvilke de enkelte Traade har
ulige Længder, idet der under Sammensnoningen tilføres en større
Længde af de ydre Traade, som faar den længste Bane. Derved bliver
det muligt paa en fuldkomnere Maade at undgaa den ulige
Anspæn-ding af de enkelte Strænge.

I vore Dage anvendes i stort Omfang Jærn- eller Staaltraadstove i
Stedet for Hampetove.

XI. VÆVNING

Fra Flettevæven til den automatiske Maskinvæv.

De første Klæder var sikkert ikke som Nutidens dannet af tynde
sammenslyngede Strænge, men snarere af brede naturlige Flader som
dem, der frembødes af Dyrenes Skind eller Træernes Bark og Blade.
Tidlig maa man dog være kommet ind paa at danne kunstige,
dækkende Flader ved Sammenslyngning af tynde bøjelige Stængler eller
lange smalle Blade, og man vilde da opdage mange Fordele herved.

Den simpleste eller i alt Fald den klareste og mest ordentlige Maade,
hvorpaa en saadan Sammenslyngning kunde udføres, var en
Sammenfletning af to Sæt Strænge, der var parallelle indenfor hvert Sæt, medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 13:42:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free