Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Fra Flettevæven til den automatiske Maskinvæv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆDEVÆV OG TRÆKVÆV 259
det simple Kryds væv anvender man forøvrigt ofte flere Skafter, fordi
man ved tæt Væv med fine Traade ikke kan faa Plads til de mange
Sylleøjer i én Række for hvert af de to Sæt Kædetraade; men naar
Skafterne er fordelt til kun to Fag, som løftes ved hver sin Skammel,
er herved ikke vundet noget med Hensyn til Mønstringen, og man
kalder Vævningen Toskaf tsvævning. Anderledes er det, naar
Kæde-traadene er fordelt til flere Skafter eller Skaftpar, der kan løftes og
sænkes hver for sig.
Man vilde dog ikke naa ret vidt paa denne Maade, hvis man havde
Skafterne fordelt i Skaftpar med hver sit tilhørende Par Skamler. Man
kan imidlertid opnaa et anseligt Antal Kombinationer ved et ret
begrænset Antal Skafter og Skamler, naar man anvender det saakaldte
Kontramarchsystem. Ved dette er Skafterne forbundet med Skamlerne
paa en særlig Maade saaledes, at man ved at træde paa en bestemt
Skammel bevæger et vist Sæt Skafter ned og et andet op, medens en
anden Skammel frembringer andre Kombinationer af Skafterne; er der
6 Skafter, kan f. Eks. en Skammel løfte Nr. 1, 2 og 5 og sænke 3, 4 og
6, en anden Skammel løfte 2, 4 og 6, sænke 1, 3 og 5 o. s. v. Der maa
naturligvis være saa mange Skafter som Antallet af de forskellige
Maa-der, hvorpaa Kædetraadene skal indgaa i Vævet, eller med andre Ord
som Antallet af forskelligt vævende Kædetraade; og der maa være saa
mange Skamler som Antallet af forskelligt vævende Islæt. Da
Skamlerne kan trædes i forskellig Orden kan man faa mange Forskelligheder
i Mønstret for samme Forbindelse af Skafter og Skamler. Desuden kan
Snorforbindelserne mellem disse forandres.
Er der Brug for stort mere end en halv Snes Skafter, vil det
imidlertid være lettere at indføre en öaadan Ordning ved hvilken Snorene
til de enkelte Kædetraade ikke er befæstet til Skaftstænger, men
forneden blot strammet ud ved Lodder og foroven ført gennem Huller i
et styrende Bræt, det saakaldte Harniskbræt; over dette forenes alle
de Snore, hvis Kædetraade skal være ens, ved en fælles Snor
(»Korden«), som gaar op til en Ramme med en Række Haandtag, ét for hver
Kord. Ved disse Haandtag kan man løfte flere eller færre Sæt
Kædetraade og gøre dem til Overfag, medens de ikke løftede bliver
Underfag. Man kan ved en saadan Væv godt have 20—30 eller flere Sæt
Syller; men da det vilde tage megen Tid for hvert Skud at løfte alle de
paagældende Sæt, ét efter ét, har man tidlig indført Trækreb paa den
Maade, at de Korder, som i et vist Mønster skal bevæges samtidig,
forbindes med et enkelt Reb og spændes ved Træk i dette. Trækkene
besørges ikke af Væveren selv, men af en Hjælper. Saadanne Trækvæve
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
