Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Fra Flettevæven til den automatiske Maskinvæv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
VÆVNING
anvendes paa mange andre Omraader, f. Eks. i Sættemaskiner (se 2.
Del af dette Bind S. 164).
Jacquards automatiske Mekanisme, der reducerer Arbejdet ved
indviklede Styringer af Kædetraadene til Udførelsen af et Par ganske
simple Bevægelser, har muliggjort Anvendelsen af Maskinkraft til selv
meget sammensat Mønstervævning; men i og for sig var Jacquards
Opfindelse ikke knyttet til Maskinvævning; hans Mekanisme kan godt
anbringes paa Haandvæve, og de første Jacquardvæve var Haandvæve
der traadtes med Foden. Maskinvæve var dog opfundet tidligere. Som
nævnt S. 260 var der allerede i det 17. Aarh. gjort Forsøg i denne
Retning, og der kendes endnu ældre Planer for Maskinvæve. Praktiske
Resultater opnaaedes dog først i det 18. Aarh. .
Allerede i 1733 havde en Englænder John Kay ved Opfindelsen af
den saakaldte Hurtigskytte i høj Grad forøget
Haandvævnin-gens Hurtighed og tillige bidraget til at bane Vejen for
Maskinvæv-ningen. Medens Haandskytten ligefrem kastedes fra Haand til Haand
mellem Fagene., løb Kays Hurtigskytte paa Hjul hen over Underfagets
Kædetraade, og den fik Fart til sin Vandring ved Slag med en »Driver«.
Væveren holdt i sin Haand en Stang eller et Haandtag, hvorfra der
gik en Snor hen til en Driver ved hver Side af Væven, og ved et rask
Ryk i »Pisken«, som Indretningen kaldes, til den ene eller anden Side,
rev han Driveren frem mod Skytten og drev den frem mellem Fagene
hen til den anden Driver. I Hovedtrækkene anvendes Hurtigskytten
paa samme Maade den Dag i Dag. Skytten maa naturligvis have et
fast Underlag af løbe paa, og dette Underlag dannes i Reglen af et
paa Slagbommen anbragt Bræt, mod hvilket Underfaget lægger sig.
Ved hver Ende af denne Skyttebane findes Skyttekasser, hvori Skytten
løber ind, naar den har gennemløbet Vævet.
John Kays Søn, Robert Kay, opfandt i 1760 en Mekanisme med
flere Skyttekasser, indeholdende hver sin Skytte, der var anbragte over
hinanden saaledes, at snart den ene snart den anden kunde bringes i
Højde med Skyttebanen, og man kunde derved hurtigt veksle mellem
Islætsgarn af forskellige Farver. Senere er der fremkommet mangfoldige
andre Konstruktioner med samme Formaal.
Hurtigskytten fremmede bl. a. Vævehastigheden derved, at den
gjorde det muligt for én Mand at væve Tøj af betydelig Bredde. Med
Haandskytten kunde én Mand kun betjene en Væv, naar Tøjet var
saa smalt, at han kunde fatte om det med Armene; ellers maatte der
være én til at kaste Skytten og én til at opfange den.
Som nævnt andetsteds, gav Indførelsen af Hurtigskytten og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
