Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Forarbejder og Efterarbejder ved Vævningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
VÆVNING
Naar alt dette er i Orden kan man skride til selve Vævningen,
hvorom der er talt i det foregaaende. Efter at Tøjet er færdigvævet, maa
det imidlertid endnu underkastes en Række Efterarbejder, den
saa-kaldte Appretering, der navnlig gaar ud paa at give Stofferne et
smukkere Udseende eller at gøre det tættere.
Appreteringen er forskellig efter de Stoffer der skal behandles.
Særlig Uldstoffer bliver først, naar de kommer fra Væven underkastet den
saakaldte N u p n i n g, der udføres med en Staaltang (Nuppejærn) og
gaar ud paa at fjærne alle Knuder, Traadender eller fremmede
iblan-dede Stoffer. Derefter følger saa for de klædeagtige Stoffer V a 1
k-n i n g e n, som tilsigter dels at sammenkrympe Tøjet baade i
Længden og i Bredden, dels at sammenfilte Uldtaverne og at danne Luv
som omtalt S. 240. Indtil ret ny Tid udførtes Valkningen ved
Stampning i særlige Apparater og endnu tidligere ligefrem ved Stampning
med Fødderne. Fig. 205 viser, hvorledes man i gamle Dage stampede
Vadmel i Norden; Tøjet er i fugtig Tilstand anbragt inden i en
Tønde, hvor det holdes varmt ved Legemets Varme. Nu foregaar
Valkningen i en »Valkemølle«, der kan være indrettet som vist i Fig.
206. Klædet, hvis Ender er sammensyet, passerer hei mellem flere
Valser med dybe Riller og æltes herved sammen med »Valkej ord« (en
fed, sandfri Lerart) Sæbe og raadden Urin eller andre alkaliske Væsker,
der findes i Bunden af Valkemaskinen. Undertiden kan Tøjet ved
Valkningen krympe ind til omtrent Halvdelen af det oprindelige
Fladeindhold.
Efter Valkningen udvaskes og udskylles Tøjet omhyggeligt og
udspændes til Tørring eller tørres ved damp varmede Tromler, og
derefter følger for bedre Klædesorter den saakaldte R u n i n g, hvorved
man skaffer Retsiden en regelmæssig Luv. Hertil anvendes endnu den
Dag i Dag Blomsterstande af Kardebolletidslerne, der som tidligere
nævnt i fordums Dage ogsaa gjorde Tjeneste ved Kardning; det er
de stive Dækblade, der kradser Tøjet op, idet det føres hen over
Cylindre besat med Kardeboller.
Efter Runingen følger Overskæringen, der tilsigter at give
Luven ensartet Længde; Runing og Overskæring kan gentages flere
Gange. Tidligere udførtes Overskæringen ved en stor Saks; nu
anvendes en Maskine af lignende Art som ved Klipning af Græsplæner.
Naar denne Behandling er afsluttet, nuppes Klædet paany, og
Smaa-huller, der kan være opstaaet ved Overskæringen stoppes. Derefter
børstes og presses det, hvorved det faar en stærk, men ikke holdbar
Glans, som delvis fjærnes ved en Dampbehandling (Dekatering).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
