Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Forskellige andre Traadslyngninger - Filt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
VÆVNING
strikkerske næppe kan danne mere end 100 Masker i samme Tid. I
moderne Maskiner kan der dannes Titusinder af Masker i Minuttet.
Med Hensyn til Virkemaaden stod Lees Maskine Hæklingen nok saa
nær som den egentlige Strikning.
I Tidens Løb har Maskintilvirkningen af strikkede Varer eller
»Trikotvarer« faaet en overordentlig stærk Udvikling, og der er
fremkommet talrige Maskiner virkende efter forskellige Systemer; nogle strikker
med én Traad og mange Naale, andre med et System af parallelle Traade,
én for hver Naal; nogle strikker flade Tøjer, andre fremstiller sømløse
Slanger og Sække til Strømper, Uldtrøjer o. desl. Moderne
Rundstrikke-Maskiner for Strømper kan strikke baade Skaft og Fod, danne
forstærkede Hæle, frembringe allehaande Mønstre og med 2—300 Omløb i
Minuttet fuldføre en halv Snes Par Sokker i Timen.
Filt.
Som omtalt S. 273 fremkaldes der i de klædeagtige Stoffer ved
Valk-ning en Sammenfiltning af Uldtaverne. Disse er her forud bragt til at
hænge sammen vedSpinding og Vævning; men man kan som nævnt ogsaa
alene ved Valkning frembringe en fast Sammenhæng mellem Uldtaver,
saa at de danner en Slags Tøj, hvori de findes som en ganske uordnet
Masse. Nogle mener, at man har fremstillet Uldtøj paa denne Maade,
inden man lærte at spinde og væve Ulden, og i hvert Fald er Tilvirkning
af Filt kendt fra gammel Tid. I Mellemasien har saaledes de tartariske
Nomadefolk i umindelige Tider lavet Telte, Kapper og
Hovedbeklædninger af Filt.
Ganske særlig Betydning har Filten faaet som H at t e s t o f. Det var
ogsaa herved oprindelig Faareulden der hovedsagelig benyttedes som
Raastof, omend der ogsaa anvendtes andre Haarsorter som
Tilblan-ding eller Overtræk. Først i det 18. Aarh. syntes Kunsten at fremstille
Hatte alene af Hare-, Kanin- eller Bæverhaar, der ved Behandling
med forskellige »Bejtser« var gjort filtelige, at have vundet
Udbredelse.
Naar Filthatte skal fremstilles uden Anvendelse af Maskiner, kan
man nu ligesom i ældre Tider gaa frem omtrent paa følgende Maade.
Efter at Ulden er renset og nogenlunde opløst i Taver, behandles den
gentagne Gange med et ejendommeligt Værktøj, den saakaldte Fakbue,
der hænger frit ned over Bunken. Buestrængen sættes i Svingninger
og idet Buen føres frem og tilbage, hvirvler den Taverne grundigt
imel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
