Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Læder, Horn og Kautsjuk - Skind og Læder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKINDBEREDNING
287
XII. LÆDER, HORN OG KAUTSJUK
Skind og Læder.
Skindberedning. Naar Skind, der flaas af et Dyr, faar Lov at ligge
i fugtig Tilstand, raadner det meget hurtigt, og hvis det tørres bliver
det haardt og stift. Det egner sig derfor i uberedt Stand kun daarligt
til Klædningsstykker. Rimeligvis har Dyreskind da ogsaa været
anvendt som Vindskærme, Dække over Aabninger i beboede
Klippehuler o. desl. længe, inden det fik Betydning som
Beklædningsstof.
Men naar man overhovedet havde begyndt at tage det i Brug til
det ene eller det andet Formaal, laa det lige for Haanden at søge dets
Mangler afhjulpne ved at underkaste det forskellige Behandlinger —
f. Eks. at skrabe Kødrester og Fedt omhyggeligt af Indersiden, at
udspile Skindet og tørre det, at banke, bøje og gnide det stive Skind, at
udbløde det i Vand, at indgnide det med Fedtstof o. a. Flere saadanne
nærliggende Behandlingsmaader førte i den rigtige Retning; særlig vilde
Behandling med Fedtstof give gode Resultater; en Skindberedning af
denne Art træffer man hos mange uciviliserede Folkeslag, og den har
sikkert været i Brug fra meget gammel Tid. Ogsaa Omdannelse af
Skindet til Læder under Anvendelse af Bark eller Barkudtræk har
været kendt fra Oldtiden.
Indtil den nyeste Tid har man i Hovedsagen kunnet henføre
Skind-beredningen eller Garvningen, som det.kaldes, til tre Arter, nemlig
Rødgarvning, Hvidgarvning og Semsgarvning.
Størst Betydning har Rødgarvningen, der er den
almindelige Metode til Fremstilling af egentligt Læder.
Inden selve Garvningen kan begynde, maa de raa Huder befries
udvendigt for Haar og Overhud, indvendigt for Kød, Blod og
Fedtlag (Fedthuden eller Underhuden), saa at kun selve »Læderhuden«
bliver tilbage. I dette Øjemed bliver Huden udvasket og blødgjort i
Vand, stampet og valset og dernæst skrabet paa Kødsiden. Inden
Haar og Overhud kan fjærnes, maa Huderne underkastes en særlig
Behandling. Tidligere lagde man dem ofte ned i Gruber med Gødning
og Vand og fremkaldte saaledes en begyndende Forraadnelse. Senere
har man indført »Kalkning«, d. v. s. Opblødning i Kalkmælk, eller
Behandling med andre Kemikalier som svovlholdig »Gaskalk« fra
Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
