- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
290

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Læder, Horn og Kautsjuk - Skind og Læder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

LÆDER, HORN OG KAUTSJUK

Del til Fremstilling af Lim. Efter at det har henligget en Tid i
Kalkmælk, bliver det vasket i Vand og derefter kogt med Vand til en
Limsuppe, som skummes, filtreres og koncentreres ved Inddampning ved
lavt Tryk. Saa bleges den med Svovlsyrling og hældes dernæst ud i
flade Forme, som afkøles med Vand. Herved stivner Limen, og den
lægges saa til Tørre paa Traadnet. Lim vindes imidlertid ikke blot
af Hudaffald, men ogsaa af Ben. Den saakaldte Gelatine, der i
Husholdningen almindelig gaar under Navnet Husblas, er en særlig ren,
men forholdsvis lidt bindende Lim; den kan fremstilles saa vel af Hud
som af Ben, dog bedst af det sidste. Den ægte Husblas er den tørrede
Svømmeblære af visse Fisk.

Skomageriet. Af de forskellige Industrigrene, der beskæftiger sig
med Læder og Skinds Tilvirkning til Brugsgenstande skal vi her kun
dvæle ved Skomageriet, der er langt den vigtigste af dem.

At man i det gamle Ægypten allerede et Par tusind Aar før vor
Tidsregnings Begyndelse drev Skomageri, til Dels med de samme
Redskaber, som endnu i vore Dage bruges i Haandskomageriet fremgaar
af gamle Billeder. Paa Fig. 216 ses ægyptiske Skomagere i Virksomhed
med Fremstillingen af Sandaler; to Mænd stikker Huller med en Syl,
én trækker med Tænderne en Rem eller Traad gennem et saadant Hul.

Det gammeldags Skomageri, som langt op i det forrige Aarh. var
eneraadende, udførtes i Hovedsagen paa følgende Maade: Efter at
have tilskaaret Overlæder og Saal og sammensyet (»naadlet«)
Overlæderet, tager Skomageren en Læst (d. v. s. en Form af Træ tildannet
som en Fod), der saa nøje som muligt svarer til Formen og Størrelsen
af den Fod, hvortil Fodtøjet skal laves, og fæster først paa dens
Underside en Saal, Bindsaalen, der ved Hammerslag formes efter Læstens
Bøjning. Derpaa gør han i denne Saal helt rundt tæt ved Kanten en
Indskæring med Kniven for at angive, hvor Sylen skal anbringes og
danne en Fordybning, hvori Begtraaden faar sit Leje efter hvert Sting.
Overlæderet lægges nu paa den øvre Del af Læsten, der svarer til
Fodens Vrist, og trækkes med sine Rande helt rundt hen over Bindsaalen,
hvorefter Overlæderet foreløbig fæstes med Stifter til Læsten.
Derpaa lægges en Læderstrimmel, den saakaldte »Rand« paa de
nedtrykkede Kanter af Overlæderet, og derefter sys Bindsaal, Overlæder og
Rand sammen ved Hjælp af Begtraad og Syl. Over Randen og
Bindsaalen lægges nu den egentlige Saal, som sys sammen med den første.
Skomageren maa imidlertid sørge for, at Fodtøjets indre Bund ikke
bliver flad, da Foden saa ikke kunde finde tilstrækkelig
Understøt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 13:42:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free